Arkivfoto

Arkivfoto

Politiet til bikere: Glem alt om traditionsrigt optog

I morgen fredag åbner Dyrehavnsbakken nord for København med nogle måneders forsinkelse som resultat af coronaepidemien.

Traditionen tro plejer det at samle flere tusinde motorcykler i et stort optog, som kører fra Nørrebro til forlystelsesparken, men sådan bliver det ikke i år. I hvert fald ikke hvis det står til Københavns Politi.

På twitter advarer politi torsdag bikerne mod at forsamle sig.

"Ved den traditionsrige åbning af Dyrehavsbakken plejer motorcyklister og tilskuere at forsamle sig på Nørrebrogade inden samlet afgang mod Klampenborg. I år kan det desværre ikke gennemføres uden at overtræde det midlertidige forsamlingsforbud. Man må stadig ikke forsamle sig i grupper på flere end 10 personer – det gælder naturligvis også i forbindelse med åbningen af Bakken. Vi vil være til stede på Nørrebrogade for at føre tilsyn, vejlede og håndhæve forsamlingsforbuddet," lyder meldingen fra lovens lange arm.

jn

Publiceret 28 May 2020 17:01