Kim Alrings kiste blev kørt fra kirken på en trailer, som var trukket af en til lejligheden dekoreret bil. Foto: Sjak Christiansen

Kim Alrings kiste blev kørt fra kirken på en trailer, som var trukket af en til lejligheden dekoreret bil. Foto: Sjak Christiansen

Kims forfærdelige død på drømmeferie: Nu giver hans efterladte hustru op

Kim Alrings enke opgiver at videreføre hans populære musikbutik.

Af
Jacob Nielsen

Holbæk mistede fredag den 21. februar en særdeles kendt figur, da Kim Alring, indehaver af musikbutikken GAYA Musik, på tragisk vis døde af et hjerteanfald efter en dykkertur på en ferie i Filippinerne kun 62 år gammel.

Efter dødsfaldet fulgte nogle uger, hvor musikbutikken var nedlukket. Den 10. marts meddelte Kim Alrings enke, Helle, at butikken ville genåbne mandag den 16. marts, men glæden blev kort, for netop som GAYA igen skulle til at slå dørene op, ramte coronapandemien landet.

Nu meddeler Helle Alring på facebook, at hun opgiver at drive Holbæks legendariske musikbutik i Smedelundsgade 30A videre.

"GAYA Musik lukker og slukker den 30. juni. GAYA er ikke det samme uden Kim," skriver Helle Alring, som håber, at en eller flere musikere vil være interesserede i at købe restlageret og etablere en ny musikbutik i Holbæk.

Se Helle Alrings opslag herunder.

Kim Alrings Rock´n´roll-begravelse i Skt. Nicolai Kirke i Holbæk blev grundet coronaen en særlig oplevelse. For at så mange som muligt kunne følge hans sidste rejse, blev hele gudstjenesten transmitteret live via facebook af et professionelt indkaldt tv-hold, som var trådt til med en ledig OB-vogn fra SportLive. Foto: Sjak Christiansen

Publiceret 10 June 2020 11:26