Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Jo Panuwat D - stock.adobe.com

Han var ved at gå i seng, da han pludselig fik en livsændrende besked

En mand fra Esbjerg måtte hente champagnen frem, da han sent lørdag aften opdagede milliongevinst

En mand fra Esbjerg var lørdag aften ved 23.30-tiden ved at gå i seng, da en besked fra Danske Spil på mobiltelefonen ændrede hans planer.

Manden, som er i tresserne, blev med et trylleslag lysvågen, da han ville tjekke aftenens Lotto trækning på sin mobil. Da han loggede ind på sin spilkonto så han nemlig, at der stod et stort beløb.

"Jeg er vant til, at man får en sms om søndagen, hvis man har vundet noget på sit Plus- abonnement. Du ved, små beløb som 50-200 kroner, som jeg har vundet en gang imellem i løbet af de 30 år, jeg har spillet med. Jeg ved ikke, hvad der egentlig fik mig til at tjekke spilkontoen, men jeg troede ikke mine egne øjne og måtte logge ind på min iPad, der har en lidt større skærm," fortæller manden, der vil være anonym.

Derefter gik han ind i køkkenet til sin hustru og sine to store børn, som tilfældigvis var hjemme på besøg.

"Jeg kom vist ind med et meget specielt ansigtsudtryk og sagde: Jeg tror, jeg har vundet en million."

Manden havde nemlig vundet på Millionærgarantien fra Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har nul rigtige.

Straks blev der hentet champagne og lavet drinks til langt ud på natten, fortæller den glade vinder til Danske Spil.

Pengene skal bruges på børnene, reperationer på huset, familieweekendophold og en mere økonomisk uafhængig pensionisttilværelse, når den tid kommer.

jn

Publiceret 11 June 2020 15:56