Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Kommune i beredskab:

Corona-smitte er brudt ud på ældrecenter

130 beboere og ansatte er blevet testet

Hos ældrecentret VendelboCentret i Sindal, Nordjylland, er man i disse dage i højeste beredskab.

Tirsdag aften blev Hjørring Komune alarmeret om, at der var udbrudt corona, skriver Nordjyske.dk.

Det var en sygeplejerske, som var blevet testet postitiv, og dagen efter blev 130 beboere og ansatte så testet.

Fredag lød meldingen, at en beboer og fire ansatte var blevet smittet med sygdommen, der som bekendt er særligt farlig for ældre mennesker. Derudover har man sendt to ansatte hjem med symptomer.

Der mangler dog stadig test-svar fra flere ansatte.

Fredag blev alle testet igen.

Smitteudbruddet på ældrecentret har gjort, at man har måttet isolere den ene beboer, mens de andre beboere er blevet bedt om at blive i deres lejligheder. Alle besøg er blevet aflyst, skriver Nordjyske.dk.

dp

Publiceret 13 June 2020 09:01