Foto: Danske Spil

Foto: Danske Spil

Hemmeligholdte gevinst på 4,4 mio. kr. for konen: Sådan fik hun nyheden

Eurojackpotvinder skulle lige sunde sig, før han fortalte sin kone om kæmpe-gevinst

En mand i 40’erne fra Guldborgsund Kommune vandt for nogle uger siden 4.471.879 i en delt andenpræmie på lotteriet Eurojackpot. Men i stedet for straks at fortælle sine nærmeste om gevinsten, holdt han det som en stor hemmelighed i flere dage, oplyser Danske Spil.

"Jeg er ikke en person, der går og braldrer op med sådan noget. Jeg kan godt lide, at man lige overvejer tingene. I øvrigt har min kone altid været lidt efter mig, fordi jeg har spillet Lotto. Du ved, har drillet mig med, at det var spild af penge. Så jeg skulle lige overveje, hvordan den skulle serveres for hende," fortæller vinderen, som koldblodigt valgte at inviteret hustruen på en weekendtur, hvor den store nyhed skulle serveres.

Danske Spil fhar efterfølgende talt med manden for at høre, hvordan det gik med at overbringe konen nyheden om gevinsten.

"Da det ikke er noget, vi gør så tit, så spurgte min kone mig, hvad anledningen egentlig var. Og så måtte jeg jo sige, at der var noget vigtigt, jeg måtte fortælle hende. Først blev hun helt stille, da hun vist troede, at det var noget alvorligt, men jeg fik hurtigt overbevist hende om, at det altså var noget godt. At jeg var blevet millionær. Selvom det også havde været en hyggeligt hemmelighed at gemme på, så var det dejligt at få delt det med hende," fortæller han.

Planen er, at størstedelen af pengene skal investeres, så de kan holde længst muligt. Ligeledes skal parrets børn have en økonomisk håndsrækning, men de får ikke af vide, at deres forældre er blevet millionærer, afslører den hemmelighedsfulde vinder.

jn

Publiceret 24 June 2020 09:38