Anita Wulff Frichot frygter, at Aarhus Kommune forsøger at dysse sagen om påstået vold mod hendes søn begået af en medarbejder på Kilebo Bosted. Hun tror, volden har stået på i halvandet år.

Anita Wulff Frichot frygter, at Aarhus Kommune forsøger at dysse sagen om påstået vold mod hendes søn begået af en medarbejder på Kilebo Bosted. Hun tror, volden har stået på i halvandet år. Foto: Joachim Ladefoged

En mors mareridt:

Medarbejder på bosted anklaget for gentagen vold mod handicappet søn

23-årig mand med infantil autisme og uden sprog frygtes udsat for vold af ansat på Kilebo Bosted i Tilst

Af
Trille Skøtt-Jensen og Danni Paulsen

vold 8. juli fik Anita Wulff Frichot et opkald, som enhver forælder frygter. Opkaldet kom fra Kilebo Bosted i Tilst, hvor hendes handicappede 23-årige søn Sebastian bor.

Beskeden var, at der var kommet en indberetning fra en anonym medarbejder om, at en kollega har udøvet vold mod Sebastian igennem længere tid.

"Indberetningen går på, at Sebastian er blevet slået, sparket, overfaldet og fejlmedicineret af den her person. Så står alt fuldstændig stille i mig. Jeg spørger, hvornår er det sket? Er det sket en eller flere gange? Hvem har gjort det? Men jeg får ingenting at vide," fortæller hun fra hjemmet i Odder.

Sebastian kan ikke selv fortælle, hvad der er sket. For han har intet verbalt sprog. Han har autisme og er mentalt som en fem-årig. Han har epilepsi og kan kun udtrykke sig gennem kropssprog – og brummelyde.

"Jeg har altid frygtet, at der kunne blive begået overgreb mod Sebastian, og vi aldrig ville få det at vide, fordi han ikke har noget sprog. Men vold – det har jeg aldrig været bange for, for Sebastian gør ikke noget. Han har ikke udadreagerende adfærd. Han er en mild dreng," forklarer Anita Wulff Frichot.

Leder beskyldes også

Hun er frustreret over, at der efter en måned ikke lader til at ske noget i sagen, og hun har på fornemmelsen, at Aarhus Kommune er i færd med at dysse sagen ned.

"Det første, jeg spørger om, er, om de har anmeldt det til politiet, for det er jo en voldssag. Jeg får så at vide, at de jo først lige skal finde ud af, om der er hold i anklagen," siger hun.

Anita beder fra start om at se den anonyme indberetning. Men der går tre dage, før hun får den. Det sker, da hun og Sebastians far er indkaldt til møde om sagen. Her skal de mødes med lederen af Kilebo, en socialrådgiver fra kommunen og to højerestående ledere.

"Da vi får den at se, går det op for os, at det ikke kun er en medarbejder, der er omtalt i indberetningen. Lederen af Kilebo er også anklaget for 'at vende det døve øre til', for flere medarbejdere har gennem længere tid indberettet forholdene til lederen. Da dét går op for os, forlader vi mødet. Vi ønsker ikke at være med til et møde, hvor en anklaget leder er sat til at undersøge sig selv," lyder det fra Anita.

Hverken den medarbejder eller leder er for tiden at finde på Kilebo.

Sebastians mor har gennem hele forløbet oplevet kommunen som fodslæbende og følt, at hun skulle presse på, for at der bliver gjort noget.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen ikke handler resolut. Der sidder en ung mand uden sprog, faktisk låst inde, for han kan ikke komme væk fra stedet. Han ved ikke, om personen hvert øjeblik kan træde ind ad døren. Han har ikke fået nogen hjælp ovenpå det her. Og hvad hvis kommunens undersøgelse af sig selv viser, at personen ikke har gjort noget? Kommer medarbejderen så tilbage til Sebastian?" spørger hun.

Et uddrag af indberetningen fra den anonyme medarbejder.

Et uddrag fra indberetningen fra den anonyme medarbejder.

Har oplevet volden

Ifølge Lokalavisen Aarhus' oplysninger står den anonyme indberetning ikke alene. Flere medarbejdere, bekræfter, uafhængigt af hinanden, hvordan den omtalte medarbejder har været voldelig overfor Sebastian – i situationer, hvor magt slet ikke var påkrævet. I situationer, hvor Sebastian intet har gjort.

Deres identitet er Lokalavisen bekendt, men de ønsker at optræde anonymt af hensyn til deres job og af frygt for, hvordan den omtalte medarbejder vil reagere. De fortæller om flere situationer, hvor medarbejderen uden varsel har hevet og skubbet Sebastian og råbt både af ham og andre beboere. Og om blå mærker på Sebastians krop, som gennem længere tid har foruroliget de ansatte.

Som en medarbejder beskriver det:

"Sebastian kan godt få blå mærker, fordi han kan finde på at kaste sig ned på jorden. Men de her blå mærker sidder lige der, hvor man ville tage fat på overarmene. Og jeg har simpelthen set, at der har været aftryk af fingre. Og jeg har set vedkommende hive hårdt fat i Sebastian rigtig mange gange, hvor det slet ikke var nødvendigt. Man kan nemlig sagtens bede Sebastian om at gå ind på sit værelse. Det forstår han. Men den her medarbejder har flere gange hevet afsted med Sebastian, uden han har gjort noget – og smækket døren efter dem, så vi ikke kan se, hvad der sker. Men jeg kan høre gennem døren, at han har hevet Sebastian hårdt."

Flere har klaget til lederen af bostedet, men han har, ifølge medarbejderne, ikke reageret på advarslerne om volden. I stedet har han beskrevet det som "interne samarbejdsproblemer".

Aarhus Kommune har siden anmeldelsen foretaget et såkaldt personrettet tilsyn, hvor en socialrådgiver har været på Kilebo for at observere Sebastian, tale med personale og pårørende.

I evalueringen fra tilsynet står der blandt andet: "Der ses tegn på, at Sebastian kan have været udsat for grænseoverskridende behandling i form af, at han har øget tryghedssøgende adfærd og blå mærker. Der ses også en ændring i Sebastians adfærd, der tyder på, at han er mere utryg og bekymret end tidligere."

I rapporten beskrives også en samtale med en medarbejder:

"Vedkommende har observeret blå mærker på Sebastian under ble- og tøjskift samt i badsituationer. Da undertegnede (socialrådgiveren, red.) spørger, hvor på kroppen, er svaret, at det er over det hele. Medarbejderen fortæller, at det er blevet indberettet til ledelsen ad flere omgange, og når der er sket noget, har de taget billeder af det og sendt dem til ledelsen," står der i rapporten.

Lokalavisen erfarer fra anden kilde, at pågældende medarbejder efter rapporten fra tilsynet er blevet indkaldt til tjenstlig samtale med ledelsen på Kilebo.

Tak til medarbejder

Anita understreger sin dybeste taknemmelighed for, at den anonyme medarbejder havde modet til at lave indberetningen.

"Hvad kunne der ikke være sket, hvis den her anmeldelse ikke var kommet? Hvor vidt ville det gå?"

Men hun opfordrer også personen til at stå frem og gå til politiet med sin viden.

"Det er vigtigt for Sebastian, at de fortæller, hvad de har set. Han kan ikke selv fortælle det," bønfalder hun.

Det er også magtpålæggende for hende at rette en stor tak til det personale, som fortsat knokler på Kilebo.

"Jeg ved, der er mange gode medarbejdere, som både vi og Sebastian er trygge ved. Jeg ved, personalet er ked af, det der sker. Det er den her medarbejder, der har gjort vores søn ondt, som vi ønsker aldrig, kommer tilbage," siger Anita.

Sebastian elsker besøg fra sin mor og far, og han er meget kærlig, vil holde i håndog nusses af sine forældre. Privatfoto

Sebastian elsker besøg fra sin mor og far, og han er meget kærlig, vil holde i håndog nusses af sine forældre. Privatfoto

Ikke tryg ved kommunen

Tilliden til, at Sebastian er i trygge hænder, er forsvundet, og hans mor begriber ikke, hvordan nogen kan få sig selv til at udøve vold mod sønnen.

"Jeg har aldrig fået at vide, at der har været en episode, der kunne have ledt til den slags. De mennesker, der har haft ham igennem tiden, har jo altid givet udtryk for, at han er sød," siger hun og påpeger, at Sebastian kan være stædig og have sin egen vilje, men uden at være udfarende eller voldsom.

Sebastians handicap har været årsag til, at han har boet på specialinstitution, siden han var 10 år. Altid med tæt kontakt til sin familie.

"Når man som mor til et handicappet barn er nødt til at overgive det til andres varetægt, så er man nødt til at have et tillidsbaseret forhold. Ellers bliver man sindssyg af bekymring. Men nu ved jeg slet ikke, om jeg har tillid til Aarhus Kommune," lyder det fra Anita med stor frustration i både øjne og stemme.

"Han er pisseræd"

Frustrationen kommer af, at hun er ulykkelig over, hvad der kan være sket hendes søn. Hun er ulykkelig over, at han ikke får hjælp til bearbejde overgrebene. Og så tænker hun også på, at hun først nu – set i bakspejlet – har bemærket, at sønnen gennem det sidste halvandet år har forandret sig. Og episoder med den omtalte medarbejder kommer lige så stille frem fra erindringen.

"Vi kan jo se på Sebastian, om han er tryg eller ej. Og han er pisseræd for den her medarbejder. Sebastian laver høje brummelyde, når medarbejderen er i nærheden, og jeg kan huske en oplevelse, hvor vi skulle have hjælp til at skifte ble på Sebastian. Jeg hjalp Sebastian ud til medarbejderen på toilettet – og lukkede døren. Da de var færdige, løb Sebastian ud og lige ind i favnen på mig og stod og slog ud med hænderne for at verfe medarbejderen væk," siger hun, trækker vejret dybt og taler lidt lavere:

"Og nu tænker jeg, at jeg hjalp ham lige ind til den, der har gjort det her mod ham. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på," siger hun med tårer i øjnene og forklarer, at hun aldrig bemærkede de blå mærker, fordi familien ikke skifter hans tøj, og fordi han altid har haft lange ærmer og bukser på.

I det seneste halvandet år har hun oplevet, at Sebastian er blevet mere klyngende.

"Han har været en glad dreng, der dansede og smilede. Det er han ikke mere. Når jeg er på besøg, så vil han ikke lade mig gå. Han vil nusses, og han vil hele tiden være helt tæt og sidde og holde i begge mine hænder," fortæller hun.

Efter den anonyme indberetning har hun fået aktindsigt i personalets notater fra plejen. Også der dokumenteres det, at Sebastians adfærd har ændret sig.

"Han har åbenbart en tendens til at sætte sig ned på hug. Og til at lægge sig fladt på jorden og skrige. Jeg tænker, hallo, han prøver at vise jer, at han vil fortælle jer noget! At der er noget, han ikke vil være med til. Det ser ud til, at det er eskaleret igennem det sidste år, og jeg var rystet over at læse det, for de har aldrig sagt noget til os. Og der er aldrig handlet på det," fortæller moren.

Nogen skal stå til ansvar

Lokalavisen har læst notaterne fra personalet.

Anita anmeldte sagen til politiet, da hun fik indberetningen. Aarhus Kommune foretog først selv en anmeldelse otte dage efter indberetningen.

Østjyllands Politi bekræfter, de har modtaget anmeldelsen, og oplyser, at den varetages af afdelingen for personfarlig kriminalitet, men vil ellers ikke udtale sig.

Anita er ikke i tvivl. Sebastian har været udsat for vold.

"Jeg håber, at han får hjælp – at vi får hjælp. Hvis det var et barn i en børnehave, så havde det barn da fået noget krisehjælp med det samme? Vi føler, vores søn bliver svigtet, og vi bliver svigtet. Nogen skal stilles til ansvar, og nogen skal tage et ansvar."

Anita Wulff Frichot har hyret en advokat til at bistå i sagen.

Publiceret 13 August 2020 10:34