Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Krav om mundbind indføres i al offentlig transport

Det er nu ikke længere op til den enkelte at vurdere, om der er brug for mundbind i offentlig transport.

Af
Jacob Nielsen

Skal du køre i bus, tog eller metro den kommende tid, så skal du til at få indkøbt et mundbind, hvis du ikke allerede har et.

Fra lørdag den 22. august bliver det obligatorisk at bære mundbind i al offentlig transport i hele landet døgnet rundt. Det gælder bus, tog, metro, flextrafik, færger, taxaer, på stationer og letbanestoppesteder.

Det har statsminister Mette Frederiksen netop sagt på et pressemøde i Statsministeriet om coronasituationen i Danmark.

Kravet om mundbind indføres fordi smitten igen stiger i landet samtidig med, at aktiviteten i samfundet også stiger her på bagkanten af sommerferien.

Statsministeren sagde samtidig på pressemødet, at det senere kan blive nødvendigt at udvide kravet om brug af mundbind til at gælde andre steder som eksempelvis i supermarkeder eller hos lægen.

Mette Frederiksen ved dagens pressemøde. Foro: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen ved dagens pressemøde. Foro: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

jn

Publiceret 15 August 2020 11:20