Børn er livsarvinger, så I kan ikke undgå, at de skal have en andel, hvis en af jer afgår ved døden. Men I kan gøre den andel relativt lille, så det ikke giver store økonomiske kvaler for den efterladte. Det kræver blot et testamente. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Børn er livsarvinger, så I kan ikke undgå, at de skal have en andel, hvis en af jer afgår ved døden. Men I kan gøre den andel relativt lille, så det ikke giver store økonomiske kvaler for den efterladte. Det kræver blot et testamente. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ægteskab er ikke altid nok: Her er testamente en fordel

Nye familieformer kan skabe svære økonomiske situationer, hvis den ene part i ægteskabet afgår ved døden. Vær særlig opmærksom, hvis I har sammenbragte børn.

Rigtig mange ægtefolk føler sig godt dækket ind, hvis den ene skulle gå bort - og nogle vælger endda at blive gift alene for at sikre arverækken.

Og ægteskabet har da også sine helt klare fordele. Foruden at I sikrer hinanden, slipper I for eksempel for at skulle betale 15 procent i boafgift til staten, hvis den ene af jer går bort.

- Men der er også situationer, hvor det kan betale sig at lave et testamente, selv om man er gift, siger advokat Ulrik Grønborg, som har specialiseret sig i testamenter hos Advokaterne Sankt Knuds Torv.

Det gælder især, hvis der er sammenbragte børn.

Både fælles børn og børn fra tidligere forhold er det, man kalder tvangsarvinger. Det vil sige, at de skal have en del af arven - og de skal som udgangspunkt have den med det samme.

- Gør man ingenting, skal børnene tilsammen have 25 procent af ægteparrets fælles værdier - altså halvdelen af den afdødes halvdel - mens resten går til ægtefællen, forklarer Ulrik Grønborg.

Det vil sige, at hvis I for eksempel ejer en ejendom, der er betalt ud og har en værdi på to millioner, skal børnene have 500.000 kroner.

Er der kun tale om fælles børn, kan man slippe for at udbetale arven øjeblikkeligt og potentielt skulle sælge boligen - som følge af reglerne om uskiftet bo.

Det kan man i princippet også med sammenbragte børn, men det kræver et skriftligt samtykke fra den afdødes børn. Og det er yderst sjældent muligt at få, hvis de er umyndige.

- Så her vil det nogle gange kunne betale sig at lave et testamente. Det giver nemlig muligheden for at nedsætte børnenes arv til tvangsarven, så man ikke skal flytte fra hus og hjem, siger Ulrik Grønborg.

I testamentet kan I skære børnenes arv ned til at udgøre 1/16 af jeres fælles værdier - altså 6,25 procent.

Det betyder, at står I med værdier for en million kroner, når den ene part dør, kan I skære arven fra 250.000 kroner til 62.500 kroner.

- Og så vil det for de fleste være økonomisk muligt at blive boende, siger Ulrik Grønborg, der foruden at være advokat også står bag hjemmesiderne minadvokat.dk og mittestamente.dk, hvor du kan læse mere om arvereglerne.

Vil I sikre alle sammenbragte børn bedst muligt, kan I samtidig få lavet et såkaldt ligedelingstestamente, som sikrer, at alle børnene får den samme andel i sidste ende - uanset hvem af ægtefællerne der dør sidst.

/ritzau fokus/

Publiceret 01 September 2020 09:34