Foto: Voice of Pets

Foto: Voice of Pets

Efterladt udsultede i papkasser: Nu søger de nuttede kattekillinger nyt hjem

De 19 katte, som søndag blev fundet efterladt til deres egen skæbne i papkasser på en rasteplads ved Hørning, søger snart nye hjem.

Det oplyser direktør for dyreinternatet Voice of Pets i Tranbjerg, Jesper Søderberg, som har de mange katte i sin varetægt.

"Vi forventer, at alle de 19 katte vil komme sig helt og er taknemmelige over, at de blev indleveret til os, så vi kan sørge for, at de får et godt liv," siger direktøren.

Internatet i Tranbjerg har haft været susende travlt i lang tid, fordi sommerhalvåret er sæson for mange indleverede katte og killinger. Og med de 19 ulykkelige katte og killinger, der nu er blevet tilset af en dyrlæge og får kompetent pasning og pleje, er internatet ved at være godt fyldt med katte, der søger nye og kærlige hjem.

Se mere om Voice of Pets og deres arbejde her

jn

Publiceret 01 September 2020 10:43