Arkivfoto: JN

Arkivfoto: JN

Erik er død: "Verden brød sammen, og jeg er nu overvældet af en ufattelig stor sorg"

En vens mindeord over afdøde Erik Andersen, Favrskov Kommune

Af
Anker Christensen Rønvangen 252 8382 Hinnerup

mindeord Fredag den 4. september 2020 kl. 0819 ringede telefonen. Jeg kunne se, at det var Eriks nummer, men det var Dortes stemme jeg hørte, og frygten stod malet i mit ansigt. Erik var død - om natten. Jeg følte, at min verden brød sammen, og jeg er nu overvældet af en ufattelig stor sorg.

Erik og jeg har været bedste kammerater og venner siden 1. klasse i Grundfør Skole. I skoletiden gik vi altid sammen, spillede kort på vores skoletasker i timen, han hjalp mig i regning (matematik) og dansk, og jeg hjalp ham lidt i de mere kreative og fysiske fag - bl.a. sløjd. Efter skoletid var vi tit nede ved Eriks forældre og fik kaffe med kringle (en halv hver) eller kokostoppe, som vi hentede ved vores lokale bager, og lyttede til Hans Jørgen Skov eller Mylius 'Efter skoletid'. Vi spilled tit fodbold i den lille entre, og der gik vist nok et spejl eller en rude.

I sportens verden har vi fulgtes ad altid i GUI - på nær da han ville afprøve sit håndboldtalent i Søften, som spillede i 3. division - en periode på 3-4 år (som jeg husker det - måske længere). På fodboldbanen har vi altid været sammen - måske på hvert sit hold i seniortiden, men i oldboys perioden - altid. Vi sad altid ved siden af hinanden i omklædningsrummet og ved vores grillaftener og julefrokoster. Og så var vi begge inkarnerede AGF fans og var tit på stadion sammen og heppe på de hviii.

Jeg vil altid mindes de mange ture og ferier, vi har holdt sammen med vores familier. Lige fra Hemsedalen i Norge i 1978 til Lübeck november 2018. Derimellem har vi haft nogle fantastiske ture, bl.a. til San Francesco i Italien, Kreta, Genoa, Italien, Sverige, Bornholm, Fanø og mange andre steder. Det glemmer min kone, mine børn og jeg aldrig. Vi elskede at spille NAR med Erik, og han kunne ikke lide at tabe - det morede os alle.

Jeg vil altid mindes Erik som en fantastisk kammerat og ven med så stor varme, humor og overskud til at hjælpe andre. En sygdom satte en stopper for det for godt halvandet år siden. Et halvandet år med op- og nedture, mest nedture, og den 4. september sagde hans krop stop, umiddelbart efter hans elskede barnebarn blev konfirmeret. Erik kunne ikke mere.

Mine tanker går nu til Dorte, Charlotte, Morten og Andreas, som nu sammen må kæmpe sig igennem sorgen for at komme videre med deres liv. Jeg håber, at det lykkes - men savnet vil altid være der - også hos mig, min kone Janne, og vore børn, som altid har været en del af Eriks liv.

Æret være hans minde

Anker

Publiceret 16 September 2020 16:00