Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Frank Jensen færdig: Trækker sig omgående

Af
Jacob Nielsen

Frank Jensen netop på et indkaldt pressemøde ved kulturhuset på Islands Brygge på Amager meddelt, at han trækker sig omgående som næstformand i Socialdemokratiet og som overborgmester i Københavns Kommune og giver plads til at finde en afløser, inden kommunalvalget næste år.

Det sker efter, at flere sager - gamle som nye - om sexisme og krænkelser har ramt ham.

Sent søndag aften afholdt Frank Jensen et pressemøde efter et krisemødet på Københavns Rådhus, hvor Socialdemokratiet stemte for, om han kunne fortsætte på sin post, og om der fortsat var tillid til ham.

På pressemødet søndag aften undskyldte Frank Jensen endnu engang for flere af de sager om sexkrænkelser, der hviler på hans person. Han erkendte krænkelserne men fortalte samtidig, at han mente, han godt kan stå i spidsen for Københavns Kommune og samtidig være en aktiv del af en kulturændring på sexisme-området.

Men meget har altså ændret sig natten over.

"Det er helt min egen afgørelse. Den har jeg truffet på baggrund af at have sovet på situationen. Jeg var som sagt glad for den store opbakning, jeg fik i går, men jeg kan jo godt se, at jeg har svært ved at komme igang med det reperationsarbejde, som ligger foran mig i forhold til mine kollegaer på rådhuset, og derfor har jeg truffet den her beslutning," siger Frank Jensen.

Frank Jensen har siddet på posten siden 2010.

Publiceret 19 October 2020 12:12