Et udsnit af de danske regioners dyrest huse.

Et udsnit af de danske regioners dyrest huse.

Liebhaveri til overflod: Her er den dyreste villa i dit område

Se de dyreste villaer til salg i din landsdel

Af
Boliga.dk

Midt iblandt de mange ganske almindelige parcelhuse omkranset af bøgehække og med perlegrus i indkørslerne findes der huse, som skiller sig gevaldigt ud fra mængden.

Pragtvillaer, der med deres kvadratmeter, beliggenhed, fremtoning og ikke mindst prisskilt hver især repræsenterer den absolutte top af boligmarkedet i deres respektive områder.

Ejendommene løber op i skyhøje millionbeløb - men når også ned til til mere medgørlige priser.

Boligvisningssitet Boliga.dk har samlet de dyreste huse i landet.

Se det dyreste hus i din landsdel herunder:

Nordsjælland

Ikke overraskende ligger landets dyreste hus i Nordsjælland - og den 901 kvadratmeter store palævilla Rosenlund i Vedbæk er således også den mest kostbare villa i landsdelen.

Den højtravende udbudspris, som sikrer strandvejsvillaen fra 1918 placeringen i toppen, ligger på 75 millioner kroner.

Se huset her

Foto: Elbæks Ejendomsmægler

Foto: Elbæks Ejendomsmægler

Hovedstaden

Københavns dyreste hus ligger på Frederiksberg; den mondæne hovedstadskommune, hvor husene bliver solgt for landets højeste gennemsnitlige kvadratmeterpriser.

Her kan 45 millioner kroner købe dig den 539 kvadratmeter store murstensvilla fra 1881 på Chr. Winthers Vej.

Se huset her

Sjælland

Sjællands dyreste hus lige nu er en 357 kvadratmeter stor palævilla fra 1907, som er på markedet for 16.995.000 kroner.

Liebhavervillaen ligger på en høj grund i Himmelev udenfor Roskilde med udsigt til fjorden.

Se huset her

Foto: LokalBolig Roskilde Aps

Foto: LokalBolig Roskilde Aps

Lolland-Falster

Lolland-Falster er selvsagt omgivet af vand og Sydhavsøernes dyreste hus ligger også på en grund helt ned til sundet i Hasselø By.

Villaen er fra 1870 og har 506 kvadratmeter bolig, egen badebro og en pris på 7.495.000 kroner.

Se huset her

Foto: Nybolig Nykøbing Falster

Foto: Nybolig Nykøbing Falster

Fyn

En mere end 6.300 kvadratmeter stor grund direkte ned til havet i Svendborg, er noget af det, der følger med den klassiske patriciervilla fra 1958 på Myrehøjvej, som er Fyns dyreste hus til salg lige nu.

Derudover får de nye ejere også 332 kvadratmeter bolig - alt sammen for den solide sum af 17 millioner kroner.

Se huset her

Foto: Thobo-Carlsen & Partnere

Foto: Thobo-Carlsen & Partnere

Nordjylland

Nordjyllands dyreste hus kom for nyligt på markedet for 18.995.000 kroner.

Den eksklusive villa fra 1949 ligger i Aalborg og byder på 310 kvadratmeter bolig fordelt på fem værelser - og så følger der også en privat, parklignende grund med i prisen.

Se huset her

Foto: Thorkild Kristensen

Foto: Thorkild Kristensen

Østjylland

Det dyreste hus i Østjylland er en rigtig strandvilla; det 251 kvadratmeter store træhus ligger nemlig direkte ned til vandet i liebhaverforstaden Risskov nord for Aarhus.

Udsigtshuset har ni værelser og er til salg for intet mindre end 29.995.000 kroner.

Se huset her

Foto: Lokalt Liebhaveri

Foto: Lokalt Liebhaveri

Midt- og Vestjylland

Du skal finde 20 millioner kroner på bankbogen, hvis du skal købe det dyreste hus til salg i Midt- og Vestjylland i øjeblikket.

Det er nemlig udbudsprisen på den 410 kvadratmeter store liebhavervilla i Viborg, der blev opført i 2008 på en grund ned til Nørresø i den midtjyske købstad.

Se huset her

Foto: Nybolig Viborg - Helm & Varming

Foto: Nybolig Viborg - Helm & Varming

Sydjylland

I øjeblikket er der ikke bare én, men to eksklusive villaer i Sydjylland, der med en udbudspris på 30 millioner kroner placerer sig i toppen af boligmarkedet i landsdelen.

På Fjordvej udenfor Kolding ligger "Schäfferhuset” på en skovgrund med udsigt til vandet.

Den over 100 år gamle bindingsværksvilla har flere længer, 446 kvadratmeter bolig, en svømmepøl, sin egen strandpavillon og badebro.

Se huset her

Foto: Home Kolding Åpark

Foto: Home Kolding Åpark

Også i Vejle ligger landsdelens dyreste hus på en grund helt ned til havet.

Villa Tårnhøj fra 1909 har 11 værelser fordelt på 517 kvadratmeter bolig - og så følger der også en svømmepøl og en badebro med den luksuriøse pragtvilla.

Se huset her

Foto: Home Vejle

Foto: Home Vejle

Bornholm

På Bornholm ligger solskinsøens dyreste villa på kystvejen i Rønne overfor lystbådehavnen med udsigt til Østersøen.

Det 177 kvadratmeter store hus stammer fra 1857 og har fem værelser. Det hele er til salg for 5.195.000 kroner.

Se huset her

Foto: Nybolig Rønne

Foto: Nybolig Rønne

Publiceret 07 November 2020 15:18