Foto:

Foto: Jens Dresling/RitzauScanpix

Tyskland erklærer hele Danmark for højrisikoområde

Fra 8. november skal du i karantæne, hvis du kommer til Tyskland

Lørdag bliver der garanteret godt tryk på grænsehandlen i Tyskland.

Tyskerne har nemlig fra søndag den 8. november erklæret hele Danmark for risikoområde i forhold til corona.

Det betyder, at hvis man rejser ind i Tyskland fra søndag, så skal du melde din ankomst til de lokale sundhedsmyndigheder, udfylde en formular og herefter gå 14 dage i karantæne.

Kun grænsependlere og personer med "anerkendelses-værdige formål" er undtaget og kan fritages for karantæne, hvis man kan fremvise en negativ coronatest foretaget inden for de seneste 48 timer.

Det betyder et effektivt stop for danskernes grænsehandel, med mindre der findes danskere, som vurderer at de kan spare så meget på deres, øl- og slik-køb, at det kan betale sig at gå i 14 dages karantæne i et andet land.

Det danske udenrigsministerium fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Tyskland.

Publiceret 07 November 2020 11:51