Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Forbud forlænges

Sundhedsmyndighederne har anbefalet at forlænge de nuværende nationale COVID-19-tiltag. Regeringen følger anbefalingen, hvilket betyder, at tiltagene om begrænsning af forsamlinger forlænges til og med den 13. december.

1257 personer er det seneste døgn registreret som nysmittede med coronavirus, hvilket fortsat vurderes som et alt for højt niveau.

Derfor har myndighederne anbefalet at forlænge de tiltag, der blev indført den 23. oktober, til håndtering af smittespredning af COVID-19 i Danmark. Regeringen har besluttet at følge anbefalingen og forlængede derfor følgende tiltag frem til den 13. december:

- Forsamlingsforbuddet fastholdes på max 10 personer. Der gælder dog visse undtagelser.

- Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelser og bisættelser fastholdes på max 50 personer.

- Anbefaling om max 10 personer i private hjem.

- Anbefaling om social kontakt med max 10 personer.

jn

Publiceret 20 November 2020 14:50