Arkivfoto: JN

Arkivfoto: JN

Tove er død alt for tidsligt: Sådan vil borgmesteren huske hende

Tidligere kommunaldirektør i Billund, Tove Baisgaard, er død efter kort tids sydom 71 år gammel. Det skriver Vejle Amts Folkeblad, som bringer hendes mindeord skrevet af borgmester i Billund Kommune, Ib Kristensen.

"Det er med stor sorg, at vi har modtaget besked om Tove Baisgaards alt for tidlige død efter kort tids sygdom den 13. november 2020."

Ifølge danskekommuner.dk var Tove Baisgaard cand.mag. i historie og samfundsfag. Hun har arbejdet i flere kommuner, herunder Vejle Kommune, Galten Kommune, Ringsted Kommune og ad to omgange Billund Kommune.

I 2006 vendte hun fra Ringsted tilbage til Billund som kommunaldirektør for den nye kommune, som blev dannet ved sammenlægning af Billund Kommune og Grindsted Kommune. Her var hun ansat frem til 2012.

Borgmester Ib Kristensen husker i mindeordet i Vejle Amts Folkeblad Tove Baisgaard som pligtopfyldende og en sand arbejdshest.

"Det skete ofte, at der tikkede mails ind fra Tove mellem klokken 10 om aftenen og 02 om natten. Jeg husker, at hun engang spurgte, om det gjorde mig noget at få mails så sent. ”Det gjorde det selvfølgelig ikke”, fortalte jeg hende. ”Bare hun ikke også forventede svar om natten”, tilføjede jeg smilende."

Arkivfoto: danskekommuner.dk

Arkivfoto: danskekommuner.dk

jn

Publiceret 27 November 2020 11:26