Arkivfoto

Arkivfoto

Tidligere minister død

Kaj Ikast stod bag flere trafikale projekter i Danmark. Torsdag er han afgået ved døden, skriver Ritzau.

Tidligere trafikminister og mangeårigt konservativt folketingsmedlem, Kaj Ikast, er død. Det oplyser hans hustru, Anna Margrethe Ikast, til Ritzau.

Kaj Ikast led af Alzheimers og boede sin sidste tid på plejehjem.

Ikast sad i Folketinget fra 1983 til 2005 og stod i perioden bag flere trafikprojekter i Danmark - herunder Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Han var trafikminister i Poul Schlüters regering fra 1990 til 1993 og han har også gennem flere år været De Konservatives trafikordfører og formand for Folketingets Trafikudvalg.

Kaj Ikast blev 84 år gammel. Han døde kun to dage før sin 85 års fødselsdag, skriver Ritzau.

Arkivfoto: Thomas Nielsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Thomas Nielsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix Scanpix Danmark

jn

Publiceret 03 December 2020 09:55