Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock PernilleQvist - stock.adobe.com

Nybagt millionær: - Det har været en stor sorg at erkende

Heldet tilsmilede for nyligt en mand i 60érne fra Viborg Kommune, da han vandt jackpot på spillet Divine Fortune på Danske Spils Tivoli Casino, hvor han forvandlede 8 kroner til 1.011.132 kroner.

Vinderen gik ud for at lave kaffe, og da han kom tilbage til computeren, var han nærmest med et trylleslag blevet millionær.

"Jeg fik jo nærmest et chok, Jeg havde jo bare sat spillet i gang og var væk i to minutter og så bimlede og bamlede det hele. Jeg var overbevist om, at det var en fejl," siger vinderen ifølge Danske Spil.

Og gevinsten er vinderen vel undt.

Den nybagte millionær fortæller, at han aldrig har haft jobs, hvor han har tjent mange penge. På grund af sygdom gennem en årrække har han heller ikke kunnet begå sig på arbejdsmarkedet.

"Det har været en stor sorg at erkende, at kroppen ikke kunne mere, når hovedet stadig var klar på mere. Men jeg har klaret mig med få midler og med at spare op, hvis jeg skulle noget. Det behøver jeg ikke mere. Så jeg er virkelig glad," siger manden, som allerede har købt en lile bil og betalt noget gammel gæld af. Resten af pengene skal stå på en konto til fremtiden og blandt andet bruges på gode venner.

"Jeg har nogle rigtig gode kammerater, der har været der rigtig meget for mig under min sygdom. De har tit inviteret mig ud af spise, da jeg ikke havde penge. Nu kan jeg give tilbage, og det betyder bare rigtig meget," siger han.

jn

Publiceret 15 December 2020 10:02