Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Stort snevejr rammer landet med op til 10 centimeter sne

Det bliver et vinterlig og iskoldt onsdagsdøgn, når et lavtryk nordfra i løbet af dagen bevæger sig ned gennem Kattegat og videre henover den østlige del af Danmark, oplyser DMI.

Med lavtrykket følger en del byger, som flere steder allerede nu falder som sne. I aften ventes der mange steder at ligge mellem 2 og 7 cm sne, nogle steder måske op til 10.

Temperaturen ligger i øjeblikket fra lige over frysepunktet til 5 graders varme, men falder i løbet af dagen til omkring frysepunktet. Foruden slud- og snebyger sender lavtrykket også blæst ned over landet nordfra, der ved kysterne mange steder når kulingstyrke, og det vil derfor føles væsentlig koldere.

Der er gode muligheder for, at kælken kan komme i brug de kommende dage, for det kolde vejr ser ud til at fortsætte lidt endnu.

jn

Publiceret 13 January 2021 09:21