Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Historisk: Flertal for rigsretssag mod Støjberg

Den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg skal for en rigsret i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Det er en historisk dag i dansk politik, efter at Socialdemokratiet på et gruppemøde har stemt for en rigsretssag mod tidligere minister Inger Støjberg i instrukssagen. Det er kun sjette gang, det sker, skriver Ritzau.

Det er alle partier i rød blok samt Liberal Alliance, Venstre og De Konservative fra blå blok, der stemmer for en rigsretssag.

Sagen handler om, hvorvidt Støjberg som udlændinge- og integrationsminister i 2016 gav ulovlige instrukser om at adskille de asylpar, hvor den ene var mindreårig. Den fandt sted på bagkant af den store flygtningestrøm, der ramte landet i efteråret 2015.

Rigsretten er en særlig domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse, skriver Ritzau.

jn

Publiceret 14 January 2021 10:51