Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Olga Berlet - stock.adobe.com

17 vinterbadere får bøde: Lå alt for tæt sammen i vandhul

Det blev mere end et koldt gys, da en større gruppe vinterbadere søndag formiddag havde forsamlet sig ved Himmelsøen på Darupvej i Roskilde. Det blev nemlig også til en spand kold vand i hovedet, da de pludselig fik besøg af ordensmagten.

De 17 vinterbadere blev klokken 09.20 taget i at overtræde forsamlingsforbuddet, da en politipatrulje fandt dem alle i søen i et afgrænset område, hvor der var slået hul i isen.

Deres tøj lå samlet i et shelter tæt ved søen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som vurderer, at de sigtede, der var i alderen 26-51 år fra hele Sjælland, overtrådte reglerne om maksimalt at være forsamlet fem personer på offentlige steder.

De vil alle senere modtage en bøde på 2.500 kroner i sagen, oplyses det.

jn

Publiceret 18 January 2021 13:41