Mette Frederiksen ønsker ikke at se billeder, som dem man så i efteråret 2015, hvor flygtninge vandrede på de danske motorveje. Hun ønsker i stedet et nyt asylsystem. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix og Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen ønsker ikke at se billeder, som dem man så i efteråret 2015, hvor flygtninge vandrede på de danske motorveje. Hun ønsker i stedet et nyt asylsystem. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix og Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen: Målet er nul asylansøgere til Danmark

Sidste år blev der registreret 1.547 asylansøgere i Danmark, hvilket er det laveste antal siden 1998.

Men tallet skal endnu længere ned i 2021, hvis det står til statsminister Mette Frederiksen. Faktisk er målet et rundt nul, afslører hun fredag i Folketinget, skriver Ritzau.

"Det er det, der er vores mål. Selvfølgelig kan vi ikke give et løfte omkring det...men vi kan godt opstille den vision, som vi også gjorde før valget, nemlig at vi ønsker et nyt asylsystem, og så gør vi, hvad vi kan for at indføre det," siger hun.

Socialdemokratiet arbejder konkret for, at hele EU's asylsystem indrettes efter de samme principper, således at asylbehandling udelukkende foregår i sikre lande udenfor Europa. Og at tilstrømningen til EU reguleres via FN’s ordning for kvoteflygtninge. Det oplyses på partiets hjemmeside.

Ifølge Ritzau har antallet af indvandrere stor betydning for, om integrationen lykkes.

"Vi skal passe på, at der ikke kommer for mange til vores land, ellers kan vores sammenhængskraft ikke eksistere. Den er allerede udfordret," siger Mette Frederiksen.

jn

Publiceret 22 January 2021 10:55