Johanne Schmidt-Nielsen skal være mor igen. Det offentliggør den tidligere Enhedslisten-politiker på sin Instagram-profil.

Johanne Schmidt-Nielsen skal være mor igen. Det offentliggør den tidligere Enhedslisten-politiker på sin Instagram-profil. Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Johanne Schmidt-Nielsen deler stor nyhed

Den tidligere folketingspolitiker skal føde en dreng i starten af juni

Johanne Schmidt-Nielsen, der er nuværende generalsekretær for Red Barnet, er gravid og skal i starten af juni føde en lille dreng.

Det oplyser den tidligere folketingspolitikere for Enhedslisten på sin åbne Instagram-profil.

"Den samlede børneflok kommer dermed op på fire – vi glæder os," skriver Johanne Schmidt-Nielsen i forlængelse af et billede, hvor Enhedslistens tidligere frontperson viser en lille mave frem.

Men den snarlige fødsel betyder også barsel. Det er dog ikke tidligere sket i Red Barnets 75 år lange historie, at en generalsekretær tager orlov på grund af en graviditet, så der er ingen standardprocedure at følge, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

"Men vi har fundet en rigtig god løsning, hvor vores nuværende vicegeneral, Roger Hearn, overtager rollen som generalsekretær – og hvor vores chef for politik, Janne Tynell, bliver talsperson og lægger den eksterne linje i tæt samarbejde med øvrige kolleger og selvfølgelig bestyrelsen. Og selvom jeg er på barsel, satser jeg stærkt på, at jeg f.eks. kan deltage i vores landsmøde i efteråret, hvor alle vores seje frivillige skal fejres," fortsætter Johanne Schmidt-Nielsen i opslaget.

jwh

Publiceret 23 January 2021 16:34