Foto: Frederiksen Ole/Ritzau Scanpix

Foto: Frederiksen Ole/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Smitten er eksploderet i Vollsmose: Skoler lukkes på ubestemt tid

Med et incidenstal på hele 743,7 er Odense-bydelen Vollsmose netop nu landets hårdest ramte corona-område.

I Kolding, som ellers betegnes som landets absolutte hotspot for tiden, ligger incidenstallet til sammenligning på 325. Altså 325 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det voldsomme smittetal i Vollsmose får nu Odense Kommune til at tilbagerulle genåbningen i bydelen, hvor de to skoler Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen lukkes omgående. Det oplyser borgmester Peter Rahbæk Juel fredag til Ekstra Bladet.

"Det her viser, at genåbningen er en sårbar størrelse," siger Peter Rahbæk Juel.

Han opfordrer samtidig alle borgere i Odense til at være ekstra agtpågivende og forsgitige.

jn

Publiceret 26 February 2021 17:15