Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock amenic181 - stock.adobe.com

Sad alene med morgenkaffen da vild besked tikkede ind: "Jeg var ved at skvatte ned ad stolen"

En mand i 60’erne fra Haderslev-området vandt forrige lørdag en million kroner på Millionærgarantien i Lotto.

Den heldige vinder sad søndag morgen alene og nød sin morgenkaffe, mens konen stadig lå og sov, da beskeden fra Danske Spil tikkede ind.

"Efter jeg havde talt nullerne et par gange, skal jeg indrømme, at jeg var ved at skvatte ned ad stolen," fortæller manden, der er millionær nr. 3801.

Han forklarer, at han straks vækkede konen, der altid har syntes, at det var noget pjat at bruge penge på Lotto.

"Først blev hun lidt overrumplet over, at jeg vækkede hende, men hun blev heldigvis glad, da hun blev bevidst om, at det var fordi, jeg var blevet millionær."

Parret holder indtil videre nyheden om gevinsten tæt til kroppen og fortæller ikke noget om pengene til nogen. De har dog tænkt sig at bruge nogle af de mange penge på gode oplevelser sammen med deres børn og børnebørn, oplyser manden ifølge Danske Spil.

jn

Publiceret 31 March 2021 10:10