Sådan gik det med de andre sabotører

To endte i Sverige, en fortsatte sabotagen, imens den sidste sabotør blev bange

Artiklens øverste billede
Øverst fra venstre står Laurits Jakobsen og Mogens Koch Jensen. I højre hjørne står Erik Pedersen, imens Willy Schmidt sidder på forreste række i midten.

Podcast-serie Willy Schmidts sabotage-gruppe gik meget naturligt i opløsning efter aktionen 28. maj 1943, hvor han mistede livet.

Lyt til sidste afsnit herunder

"Den ophørte simpelthen med at eksistere. Der var så nogle andre grupper i Aarhus på dette tidspunkt. Det var især Samsinggruppen, som var meget aktiv. Den overtog på sin vis Willy Schmidts gruppes arbejde, og blev den mest aktive gruppe i Aarhus på dette tidspunkt. Især i august måned 1943, hvor den udførte over 20 aktioner," fortæller Søren Tange Rasmussen, daglig leder på Besættelsesmuseet i Aarhus.

Men hvad skete der så med de fire andre sabotører fra Willy Schmidts gruppe? Det fokuserer femte og sidste afsnit af Lokalavisen Aarhus' podcast-serie 'Den Dræbte Sabotør' på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Willy Schmidt fotograferet i en togvogn på vej til Tyskland i 1940.

I afsnittet fortæller Johannes Kolling Andersen, hvad der skete med hans farfar, Erik Kolling Andersen, som jo var en del af sabotage-gruppen og var med den skæbnesvangre aften i Ole Rømers Gade.

"Efter aktionen blev min farfar taget og sendt til Vestre Fængsel," fortæller han blandt andet i afsnittet.

I Vestre Fængsel sad flere sabotører under besættelsen, inden de blev sendt til Frøslevslejren i Sønderjylland eller til koncentrationslejre i Tyskland. Men så langt nåede Johannes Kolling Andersens farfar slet ikke.

Såret i heftig skudkamp

Erik Kolling Andersen blev nemlig med hjælp fra en betjent i Vestre Fængsel løsladt.

"Efter det kom han til Aalborg, hvor han gik under jorden, fordi han var en eftertragtet mand for tyskerne, som gerne ville have fingrene i ham," fortsætter barnebarnet i podcast-afsnittet, hvor han også kan fortælle, hvordan tyske Gestapo-agenter var tæt på at lykkedes med deres mission.

I Aalborg blev Erik Kolling Andersen nemlig lokket i en fælde af tyskerne, hvor der opstod heftig skudkamp mellem ham og Gestapo. Hvordan det endte, kan du høre i femte og sidste afsnit af podcast-serien 'Den Dræbte Sabotør', hvor du også kan høre, hvordan det lykkedes for den hårdt sårede Laurits Jakobsen at komme til Sverige. Du får også at vide, hvad der skete med sabotørerne Erik Pedersen og Mogens Koch Jensen fra Willys Schmidts sabotage-gruppe.

Femte og sidste afsnit er ude nu.

Artikler i serien 'Den Dræbte Sabotør'

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.