Hvil i fred Freyja: Malling mindes dræbt kvinde med lys

Forældre i Malling taler med deres børn om drabet, som der bliver snakket meget om i byen

Artiklens øverste billede

"Det er naturligt at dø, men det er ikke naturligt, når et mennesker bliver slået ihjel. Det er ikke meningen, det skulle være sket."

Olivia tænder lys for at ære Freyja Egilsdottir og hendes efterladte.

Ordene kommer fra 10-årige Olivia Hedegaard Malling, som fredag eftermiddag er mødt op ved Malling Kirke med sine forældre for at tænde et levende lys for Freyja Egilsdottir Mogensen, hvis eksmand har erkendt at have dræbt og parteret den 43-årige kvinde, som han har to børn med.

"Det har gjort stort indtryk på os, og vi har været nødt til at tale med børnere om, at der findes ondskab i verden. Vi har været nødt til at være konkrete, fordi der bliver snakket så meget om det i byen, og det at komme her er med til at bearbejde det," siger Olivias mor Anita Hedegaard Malling.

Lyshav udenfor kirken

Beboere i Malling er siden middag valfartet til kirken for at sætte lys og lægge blomster og hilsner på et område lige udenfor kirkemuren, der er indrammet af fakler med levende lys.

Sidst på eftermiddagen var der tændt mindst 100 levende lys og lagt mange tulipaner og roser til ære for Freyja og hendes efterladte.

"Jeg er kommet for at vise min respekt for hende og de efterladte. Jeg kendte ikke familien, men det er dejligt at se, så mange har været her," fortæller en kvinde, der ikke ønsker sit navn i avisen.

Børnene skal ikke kun høre rygter

Ved tusmørke kommer familien Knudsen med tre små børn og lys, der skal tændes og sættes på jorden i den bidende kulde.

Familien Knudsen tænder lys.

"Vores børn har reageret på det og hørt ting i skolen. Det er noget, de vil huske i årene fremover, så vi tænker, det er godt for dem at komme med herop, og det kan være med til at bearbejde det uforståelige."

Familien Knudsens sidste hilsen til Freyja.

"Vi vil være åbne om det uden at gå for meget i detaljer, så de ikke kun hører om det som rygter. Vi har fortalt, der er sket noget forfærdeligt, en tragedie, hvor vi bor," fortæller forældrene.

Tænker på hendes børn

En kvinde har sat et lys og står nu lidt på afstand og kigger på lysfaklerne og de mange levende lys, der træder mere og mere i karakter, som mørket falder på.

"Det er forfærdeligt, ubeskriveligt, tragisk - der findes ingen ord for det. Jeg kendte hende ikke personligt, men nogen der var tæt på hende," fortæller kvinden, der gerne vil være anonym.

"Jeg står og tænker på hendes børn lige nu og håber, nogen tager sig godt af de dem. Det fortjener de."

Lysfaklerne udenfor Malling Kirke bliver stående hele weekenden, hvor man kan komme forbi med sit eget lys og mindes Freyja Egilsdottir Mogensen og hendes efterladte.

Blomster og lys udenfor Freyjas hjem i Veilgårdsparken i Malling.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.