Fire arkitektfirmaer giver deres bud

Det nye kirkebyggere forventes at stå færdige om tre år

Artiklens øverste billede
Et bedømmelsesudvalg bestående af medlemmer fra menighedsrådet og udefra kommende sagkyndige bedømmer efter konkurrencefristens udløb til juni 2021 de fire indkomne forslag. Pressefoto

kirke Gennem flere år har Skanderborg Sogns menighedsråd arbejdet målrettet på et nyt kirkebyggeri i Højvangen. Nu er der udvalgt fire kvalificerede kandidater, som skal komme med deres bud på kirkebyggeriet. Kirken forventes indviet i 2024.

Efter en proces med udarbejdelse af sogneanalyse, workshops, lytterunder, borgermøde og beskrivelse af behov og ønsker blev konkurrenceprogrammet for kirkebyggeriet i december 2020 offentliggjort, og hele 18 interesserede arkitektfirmaer har søgt om at deltage i konkurrencen om at tegne og bygge kirken.

"Ud af de 18 interesserede arkitekter er der nu i fuld enighed valgt fire meget kvalificerede kandidater, som skal komme med deres bud på kirkebyggeriet," fortæller Rasmus Kolding, der sidder i menighedsrådet og er formand i styregruppen for kirkebyggeriet, i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om: Friis & Moltke Architects, E+N Arkitektur, Henning Larsen Architects og Reiulf Ramstad Arkitekter.

Et bedømmelsesudvalg bestående af medlemmer fra menighedsrådet og udefra kommende sagkyndige bedømmer efter konkurrencefristens udløb til juni 2021 de fire indkomne forslag. Her fra vælges det endelige team, der skal stå for tegning og gennemførelse af kirkebyggeriet.

"Vi har selvfølgelig haft brug for hjælp udefra, både til afklaring af sognets behov og rådgivning i forhold til det bygningsmæssige og selve arkitektkonkurrencen. Der har vi følt os i trygge hænder hos Kirkefondet og COWI, der har rådgivet os, så vi er sikre på, at den nye kirke bliver af både god arkitektonisk, bygningsmæssig og funktionel kvalitet," siger Rasmus Kolding. Kirken forventes indviet 1. søndag i advent 2024.

"Kritikere vil måske spørge, om man overhovedet har brug for endnu en kirke i Skanderborg Sogn, der allerede har to kirker; Skanderup Kirke og Slotskirken. Men behovet for en ny kirke er naturligvis undersøgt grundigt," lyder det fra Rasmus Kolding.

Finansiering på plads

Budgettet for den nye kirke på 73 millioner kr. finansieres gennem henholdsvis sognets egen opsparing og lån fra Aarhus Stift. Provstiet har bevilget midler til den ekstra driftsudgift, der vil følge ved at have en tredje kirke i sognet.

"Byggeriet får dermed ikke indflydelse på kirkeskatten og byggegrunden har vi jo allerede, da kirken skal ligge i forbindelse med Kirkecenter Højvangen," siger Rasmus Kolding og tilføjer:

"Kritikere vil måske spørge, om man overhovedet har brug for endnu en kirke i Skanderborg Sogn, der allerede har to kirker; Skanderup Kirke og Slotskirken. Men behovet for en ny kirke er naturligvis undersøgt grundigt. Blandt andet gennem en sogneanalyse, optællinger af antal kirkelige handlinger, kirkegængere og ikke mindst de øvrige aktiviteter i Skanderborg Sogn, der i øvrigt er blandt landets fem største sogne målt på antal medlemmer af Folkekirken."

Der kan læses mere om kirkebyggeriet og processen på Skanderborg Sogns hjemmeside www.kirke-skanderborg.dk

mj

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.