Lad os nu bare kalde en spade for en spade

Artiklens øverste billede
Læserbrevsskribenten er ikke imponeret over debatniveauet i kommunalbestyrelsen i Norddjurs.

DEBAT Argumenterne, eller skulle man kalde dem udslidte floskler, siden den logik et argument normalvis påkræves, manglede da kommunalbestyrelsen stemte imod forslaget om tilskud til hjemmepasning. Et forslag, der kort fortalt går ud på et tilskud til hjemmegående, som man har ret til i et år, såfremt man ikke er på andre ydelser. Der er i øvrigt på ingen måde tale om en guldgruppe.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at vi skal diskutere samfundets problemstillinger og hvordan vi forvalter en kommunes i forvejen smalle midler, men så må vi også gøre det på et ordentligt grundlag. Politikere, kommunalt såvel som på Christiansborg, får ofte ørene i maskinen, fordi de skal udtale sig om meget, de til dels ikke altid kan vide noget om og de til dels skal få til at passe med et partiprogram. Hvilket også var tydeligt ved sidste kommunalmøde i Norddjurs Kommune.

Jeg taler for det meste pænt, og ikke med store bogstaver, men det har jeg godt nok haft lyst til at gøre her. For det er forkasteligt. Ikke nødvendigvis at forslaget blev afvist, men at vi tillader at beslutninger bliver taget på baggrund af partipolitik, fordomme og uvidenhed for derefter at blive pakket ind i noget, der tilsyneladende skulle ligne fornuft, argumentation og logik. Det må vi ikke acceptere og lade gå ubemærket hen, vi må simpelthen forlange bedre. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, da skrækscenarierne synes uendelige. Børn i mistrivsel, som ikke kan udvikle sig uden pædagogerne og kommuners tilsyn. Tilbageslag for feminismen. Og ikke mindst frygten for manglende integration! Reelt set, er der jo snarere tilbud om en forlængelse af barslen eller en ekstra orlov, er det mon hjemmepasserindpakningen der får hårene til at stritte, mere end det reelle forslag? Som i øvrigt er ret nemt at finansiere, når pengene følger barnet som LA forslår. Der er altså ingen onde gniere, som tager fra kassen – der er blot tale om at få del i en andel af de penge, der ville være gået til at finansiere barnets institutionsplads.

Min største anke mod afgørelsen, er som sagt ikke udfaldet, men dets ”belæg”. For det første, er det meget forsimplet at reducere spørgsmålet om børns trivsel og udvikling, til et spørgsmål om institutionalisering eller ej. Noget jeg kun tror, man vil være bekendt, hvis det er et virkemiddel til at fremme en politisk retning. For noget velovervejet argument er det næppe. Børns trivsel og udvikling afhænger af ting som trygge relationer, stabilitet, mulighed for udforskning og spejling i modne voksne. Om dette bedst sikres i hjemmet eller af en dygtig pædagog, kan den enkelte familie godt selv vurdere.

Ligeledes fremstår den ellers meget sympatiske bekymring for ligestillingen, mest af alt som et udsmykkende dække af at have andre politiske prioriterer og dagsordener. Det er helt i orden og reelt, men som overskriften antyder, lad os nu sige hvad vi mener, det andet bliver for uværdigt. Er der overhovedet tale om feminisme og ligestilling, når man fratager familier valgfrihed, og tvinger kvinder, der helst vil væres sammen med deres børn, til at sende dem afsted? Vi har et tilbud til de kvinder som vil arbejde fuldtid, nemlig dagtilbuddet, vi mangler tilbuddet til dem der ønsker et mere fleksibelt arbejds- og familieliv. Tilskuddet er blot et skridt på vejen. Så lad være med at sige, at det er af betænkelighed for de kvinder, der ønsker arbejdsmarkedet, at man ikke vil lade andre træde ud for en stund. Argumentet har simpelthen ingen logisk hjemmel.

Integration er heller ikke nogen tvangsproces, men derimod en identifikationsproces. Men det må blive et emne, for min næste klumme. For nu vil jeg blot påpege, at det er helt hul i hovedet at tro, at man kan presse integration ned over hovedet. Tryk avler som bekendt blot modtryk. Men jeg fristes også til at spørge, hvilke danske værdier er det man kun kan tilegne sig i en børnehave? Omsorg er vel omsorg, og leg er vel leg. Hvilket udover at tilegne sig sit modersmål, er det vigtigste i den tidlige barndom. Så det virker til, at den vigtige integration i institutionerne er tilegnelse af det danske sprog. Men det argument beror på en præmis om, at børn enten kun kan tilegne sig sprog i en daginstitution, eller at forældre skulle ønske at deres børn ikke lærte sproget. Men det kan I godt selv høre ikke? Er det ikke arrogant at antyde, at forældrene ikke har interesse i og kærlighed nok til at ønske for deres børn, at de lærer det danske sprog? Igen, er det jo muligt for forældre selv at afgøre, hvor og hvordan de ønsker deres børn skal lære, udvikle sig og trives. Det bør være op til den enkelte familie selv at afgøre, hvordan de vil leve. Det er den vej vinden blæser, så Norddjurs må hellere følge med, hvis ikke den vil forblive en uattraktiv kommune for børnefamilierne.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.