To teenagere driver landbrugshjælp

Thomas Paluszewski på 15 og Matias Kristensen på 16 har etableret firmaet MT Landbrugsservice

Artiklens øverste billede
En traktor med frontlæsser, eller en grab og en stengreb er værktøjerne. Stensamling er specialiteten for Thomas Paluszewski på 15 og Matias Kristensen på 16 år fra Laurbjerg-området. De har etableret firmaet MT Landbrugsservice. Foto: Kian Johansen

Houlbjerg De mødtes første gang i 5. klasse på Lilleåskolen i Laurbjerg og de har været venner lige siden. I dag går de i 9. klasse på Hadsten Skole.

Siden september 2020 har Thomas Paluszewski på 15 og Matias Kristensen på 16 haft firmaet MT Landbrugsservice, hvor de blandt andet samler sten på markerne, spreder salt på cykelstierne, vasker staldbygninger rene og kører på markerne for landmænd.

Det længste de har været væk, var da de blev ansat tre dage på godset Julianelyst Gods tæt på Horsens.

Her fik de forplejning og eget værelse, mens de hjalp til på godset og blandt andet fjernede 20 tons sten fra markerne med stengreb, traktor og vogn.

Fra sten til landbrug

Arbejdsopgaverne spænder vidt og navnet blev hurtigt ændret fra MT Stensamling til MT Landbrugsservice.

"Vi kunne godt se, at vi indsnævrede opgaverne lidt for meget, derfor skiftede vi navn. Vi er som regel startet med at samle sten ind for landmændene. Det er en opgave ikke mange gider at tage. Det er tungt og kedeligt. Når vi så har bevist hvad vi kan, får vi ofte andre opgaver," siger de to venner, der snart håber at få eget CVR-nummer og at kunne hyre flere unge kræfter ind.

"Vi har talt med mindst tre bekendte, en på 13 og to på 15 år, der gerne vil ansættes," lyder det fra Matias, der har fået forældrene til at hjælpe med CVR-registret, fordi de skal godkende det.

"Det er lidt bøvlet, når man kun er 16 år og vil starte eget firma. Blandt andet skal familieretshuset godkende det. Men vi løser det."

Lille grønne traktor

Kun Matias har indtil videre traktorkørekort, men der er ikke længe til at Thomas Paluszewski får sit også. Han fylder 16 år i marts og håber naturligvis, at Covid-19 restriktionerne til den tid tillader, at kørekortet kommer i lommen.

Den grønne traktor på billedet er en John Deere 6420 Se, som de låner af Matias nabo, der har ansat Matias på bedriften på Knudstrupvej mellem Laurbjerg og Granslev.

Det var gennem ham, at de to fik ideen til at starte firmaet op.

Når de får et job, er er det ofte nemmere at låne landmandens traktor og i den sammenhæng er det fedt, hvis traktoren er stor.

Favoritmærket er indtil videre New Holland traktorer.

"Jo større jo bedre. Og hvis den er nyere, så er det bare fedt," griner de begge.

"Det kan noget"

"Vi har altid arbejdet. Vi kan godt lide det," siger Matias.

De bor begge på nedlagte landbrug og Thomas forældre har endda lige anskaffet sig en ejendom med en juletræsplantage ved siden af.

Thomas indskyder om det at arbejde.

"Det kan noget."

Drømmen er, at de begge bliver noget indenfor landbrug eller entreprenørarbejde.

Først skal folkeskolen overstås og Matias skal på efterskole efter sommerferien. Derefter bliver det en landbrugsskole.

Thomas regner med først at tage på gymnasiet, derefter bliver det nok også landbrugsskole for hans vedkommende.

"Jeg drømmer om noget med landbrug eller entrepre nørarbejde," lyder det fra Thomas.

Læs også

Andre læser

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.