Tivoli-byggeri - skidt med naturen, det skidt

Investorer og developere får frit spil i Aarhus, mens naturen må vige, mener debattør

Artiklens øverste billede
Scenebygning og koncerthus med tribunefunktion på taget. Illustration fra lokalplanforslaget

"Kommuneplanen skal sikre smukke landskaber og mere natur – og sikre, at Aarhus’ særlige historie bæres videre og anvendes som et aktiv i udviklingen." (citat fra Kommuneplan 2017)

Det er jo skønt med et byråd, der beskytter smukke landskaber og mere natur samt står vagt om byens særlige historie. Men det er bare ikke Aarhus Byråd!

Lad os tage Tivoli Frihedens (TF) ønsker om at bygge en ny udendørsscene med plads til 17.000 publikummer og en ny koncertbygning med plads til 5.000 publikummer.

Tivoli Frihedens lokalplanforslag bliver offentliggjort en måned efter, at borgmesteren har lanceret Vision Kongelunden, der skal sikre helhed og sammenhæng i området. Vi er nogle borgere og naboer, der anmoder om, at TF's plan bliver sat på standby og kommer til at indgå i Kongelunden, så helhedstanken kan bevares. Vi får at vide, at hensynet til TF's ejerkreds er vigtigere end helhedstanken for området.

TF's planer vil også få konsekvenser for de andre aktører i området og for naboer, men det er åbenbart ligegyldigt, ligesom hensynet til fredskoven Havreballe Skov.

TF vil fælde en masse træer (cirka 70 i alt), vil inddrage og bygge i skovbæltet, der omkranser forlystelsesparken (4.825 m2) samt omdanne en kommunalt ejet skovsti i en fredskov til servicevej. Koncertbygningen placeres i skovbæltet: En 26 meter høj (inklusive restaurant og elevatortårn mm.) og 100 meter lang bebyggelse klos op ad (ca. 2-3 m. fra) fredskoven. Hvordan harmonerer det lige med ønsket om at sikre smukke landskaber og mere natur?

For at forstå sagen, bliver vi nødt til at kigge lidt på forhistorien. I 1890’erne erhverver Aarhus Kommune Marselisborgskovene, som hermed bliver fredskov. I begyndelsen af 1900-tallet kan byens borgere drikke kaffe i det lille område af skoven, hvor borgerne førhen havde adgang til, og som de derfor kaldte ’Friheden’. Man begynder at afholde Grundlovsmøder og 1. maj-møder i området og opsætter forlystelser til disse arrangementer. I 1958 bliver forlystelserne permanente, og man åbner Aarhus Folkepark, der dog hurtigt omdøbes til Tivoli Friheden. I 80’erne og 90’erne istandsatte kommunen tivoliteatret for et millionbeløb, ligesom man omlagde parken for 13 millioner kroner. Der bliver desuden i 1995 vedtaget en lokalplan for området. I 2000 overtager Tivoli Friheden A/S driften og i 2011 sælger kommunen selve matriklen til selskabet.

Lige fra starten af havde de forskellige forpagtere problemer med de mange træer i parken, der stod i vejen for ’udviklingen’. Området var fredskov, og skulle man fælde bare et træ, skulle de statslige myndigheder indover. For at gøre dette nemmere, ansøgte kommunen i 1994 Miljøstyrelsen om tilladelse til at få ophævet fredskovpligten for matriklen, og året efter blev tilladelsen givet, da der i lokalplanen blev præciseret: "Områdets karakter af lystskov med fritstående træer omkranset af skovlignende beplantning, videreføres og forstærkes."

Således mente staten, at man havde sikret områdets karakter af skov.

Men nu er vi jo i Aarhus, og her i byen gælder loven om, at investorer og developer skal have frit spil, så da TF gerne vil lave en del af parken om til et eventområde – uden at det går ud over forlystelsesdelen – slår forvaltningen hælene sammen og siger: "Javel, selvfølgelig skal I have lov til det, vi vil da ikke stille hindringer i vejen for udviklingen!"

Så der bliver lavet et nyt lokalplansforslag. Resultat: ca. 70 træer må fældes, og der gives tilladelse til at 4.825 m2 må ryddes og bebygges.

Naturen er noget skidt, som bare står i vejen for udviklingen, mener politikerne her i byen, og de er jo ikke dumme. De ved, at træerne er tavse, ikke demonstrerer på Rådhuspladsen og ikke har stemmeret ved næste kommunalvalg.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.