Borgere udkæmper klimakampen i deres baghave 

Kampen for klimaet er også rykket ind bag hækkene i Mesing, Stjær og Ry

Artiklens øverste billede
Bjarne Birkegaard Rosenlund og hans familie har boet på grunden i Stjær cirka to år. Han ønsker en have, der lagre mere CO2, og også giver bedre betingelser for dyr og insekter. Privatfoto

Miljø Kvasbede, grenbunker og stubstabler. Det er det nye blandt en helt særlig gruppe af haveinteresserede. Dem, hvor haven ikke kun skal være en fryd for øjet, men også en del af løsningen på tidens klima- og biodiversitetskrise.

Det er så nemt, at det næsten ikke er til at tro. Det bedste, du kan gøre, er nemlig ikke at gøre ret meget. Men hvis du gerne vil have lidt styr på haven og ikke kan lide, at det hele bare gror til, så kræver det en lille smule arbejde.

Det første, du kan gøre, er at stoppe med at køre haveaffald på genbrugsstationen. Så sparer du CO2-udledningen fra transporten samtidig med, at du omdanner din have til dit eget lille CO2-lager. Kviste og grene binder nemlig kulstof fra CO2 i atmosfæren. Så når du opbevarer det i haven, lagres kulstoffet i længere tid, end hvis du kører det på genbrugsstationen. Og så vil havens dyr og insekter elske dig for det.

Begynderen

Bjarne Birkegaard Rosenlund er begyndt at omlægge sin store have i Stjær, så den udover at lagre mere CO2 også giver bedre betingelser for dyr og insekter. For Bjarne er det nemlig især tanken om en have med masser af liv og natur, der er tiltalende.

"Jeg vil stadigvæk gerne have en pæn græsplæne. Men jeg er begyndt at tænke, at det er også pænt, når der er en masse blomster i græsplænen. Eller en masse insekter, der sværmer og summer," siger Bjarne.

Han - og måske især hans kone - vil gerne have en smule orden i haven, så derfor har han blandt andet stablet afsavede grene i en ordnet stabel i stedet for at smide dem i en bunke på jorden.

"Nu ser det faktisk pænt og nydeligt ud. Men det har jo samme effekt - at det bare skal ligge og rådne og blive til billebo."

I et afsavet træ har Bjarne og hans 5-årige datter installeret et insekthotel.

Den inkarnerede

Mellem Stjær og Mesing bor Heidi Gargulak Andersen. Heidis have er ikke, som villahaver er flest. Den er omkring 4.000 kvm, har sin egen Facebook-side, og så bruger Heidi nok mere tid i haven end de fleste.

"Der er da ikke noget federe end at sidde i to timer og hive ukrudt op? Det handler bare om, at jeg gerne vil være ude i min have," siger Heidi.

For nogle år siden læste hun om konsekvenserne for dyrelivet ved, at store dele af Danmark i dag er dækket af enkelte afgrøder. Det gjorde særligt stort indtryk på hende, at en hektar konventionelt dyrket kornmark kun kan afføde et enkelt ynglende fuglepar.

"Det satte simpelthen noget i gang hos både mig og min mand. Vores have må gerne være pæn, men der skal også være plads til insekterne. Og jeg værner om alt det nedfald, der er, så vi kører selvfølgelig ikke noget væk, og vi brænder heller ikke noget af."

Den vilde

På en både mindre og vildere grund i Ry bor Martin Bernt Rud. Egentlig gider han slet ikke bruge tid på haven, og da han fandt ud af, at det var til gavn for både natur og klima at lade den være, passede det ham derfor glimrende.

I dag står hans have næsten urørt hen. Han slår nogle gange græsset, så man kan komme omkring, og ellers får den mere eller mindre lov at passe sig selv. Om sommeren bliver hele haven overtaget af blomster.

"En have der er meget velplejet, synes jeg ikke er så spændende. Jeg kan bedre lide, at den er varieret og ligner naturen mere," siger Martin.

Også hønsene, som Martin deler med naboen, sætter pris på den vilde have.

"De finder hele tiden noget. Jeg er sikker på, at der er mere føde til dem i en have som min."

gs

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.