Bilfri midtby i Aarhus: "Et helt vildt malplaceret forslag"

SF's forslag om en bilfri midtby har ikke flertal i Aahus Byråd

Artiklens øverste billede
Trafik i Nørre Allé i Aarhus C.

SF havde på dagens byrådsmøde i Aarhus Kommune fremsat et forslag om fra 2025 til 2040 at gøre Aarhus bilfri inden for Nørre Allé, Vester Alle, Sønder Alle og Kystvejen, som SF kalder Allé-ringen.

Forslaget stødte ikke overraskende på stor modstand og knubbede ord særligt fra den borgerlige fløj i byrådet.

Ango Winther, der for nylig hoppede fra Socialdemokratiet til Konservative, hæftede sig ved, at forslaget bliver fremsat netop nu, hvor detailhandlen i midtbyen er i stor krise på grund af corona-nedlukningen.

"Det er et meget malplaceret forslag i øjeblikket, hvor forretningslivet er afskåret - det er helt vildt. Vi ønsker et godt forretningsliv, hvor folk kan komme frem og tilbage," sagde den konservative ordfører på sagen.

Ligesom flere andre under debatten fremhævede han dog de senere års tiltag med sommergågade i blandt andet Vestergade, hvor trafikken foregår på de gåendes præmisser, som en god oplevelse, som Det Konservative Folkeparti gerne vil udvide til andre gader.

"Men en bilfri midtby er vi ikke med på."

Også for bilister

Venstres rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek afviste også forslaget og påpegede, der i forvejen bliver arbejdet meget med at gøre Aarhus til en tryggere, mere fredelig og grønnere by med blandt andet sommergågader, cykelgader og parkletter med opbakning fra erhvervslivet.

For ham er den aførende forskel i forhold til SF, at Venstre vil bevare rummeligheden også overfor bilister, som der skal være plads til i midtbyen.

"En voldsom og uigennemtænkt nedlukning af midtbyen (for bilister) vil være en væsentlig udfordring for borgerne og erhvervslivet," sagde rådmanden.

Vil lægge penge andre steder

Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen lagde ud med at sige, at DF mener noget nær det modsatte af SF i denne sag.

"SF glemmer de masser af borgere, der bor udenfor midtbyen, som har behov for at besøge centrum. Det skal være muligt i bil - bilen er altafgørende for mange - og de glemmer vores mange erhvervsdrivende, som allerede før corona var presset. Borgere udenfor midtbyen vil lægge deres penge andre steder, hvis midtbyen bliver mindre tilgængelig," sagde Knud N. Mathiesen.

Gennemarbejdet forslag

Steen B. Andersen fra Socialdemokratiet roste SF for at have udarbejdet et meget mere gennemarbejdet forslag til en bilfri midtby end tidligere forslag om ditto.

Socialdemokratiet ønsker ligesom SF en mere grøn og mindre støjende midtby, men borgmesterpartiets ordfører var bekymret for forslagets indvirkning på detailhandlen.

"Vi vil have stærkere fokus på cyklisme, sikre mere kollektiv transport og bedre forhold for gående..., men vi skal også sørge for et centrum, folk gerne vil handle i, og det kræver, man kan komme helt ind til centrum," sagde Steen B. Andersen og foreslog at at sende SF's forslag til behandling i magistraten.

Ø vil have mere fart på

Enhedslistens Viggo Jonassen, som tidligere på byrådsmødet var blevet budt velkommen i byrådet som afløser for Peter Hegner Bonfils, syntes på sit partis vegne, at det var et fornuftigt forslag, SF er kommet med. Faktisk vil Enhedslisten gå et skridt videre og gøre Latinerkvarteret bilfrit allerede i 2022, hvor SF's forslag siger 2025.

Det vil gå lige modsat

SF's Liv Gro Jensen fik det sidste ord og præciserede i forhold til kritikken om forslagets timing, at det først skal ske fra 2025.

Hun påpegede også, at der faktisk er flere borgergrupper, der arbejder for en fredeliggørelse af midtbyen.

Liv Gro Jensen og SF mener stik modsat kritikerne, at en bilfri midtby vil få handlen til at blomstre og ikke betyde butiksdød.

"Det troede butiksforeningen, dengang Strøget kom, og det samme mente man, da åen blev fritlagt. Det vil gå modsat," sagde Liv Gro Jensen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.