Iværksætterlysten på Djursland øget med 20 pct.

Undersøgelse fra Business Djursland viser, at flere ønsker at følge en drøm - trods corona 

Artiklens øverste billede

Iværksætteri I månederne juni, juli, august, september og oktober i 2020 startede 305 nye virksomheder op på Djursland, hvilket er en stigning på 20 pct. i forhold til 2019. Det undrede Business Djursland, for hvem har modet og lysten til at starte op midt i en verdensomspændende pandemi?

I november 2020 kontaktede Business Djursland derfor 40 af de 305 nystartede virksomheder og interviewede dem pr. telefon, og resultatet er blevet til en rapport om iværksætterne på Djursland anno 2020.

Flest yngre og tilflyttere

Rapporten viser, at de nye iværksættere i snit er 36,9 år. 58 pct. er mænd og 42 pct. er kvinder. Mændene er yngre end kvinderne, når de starter virksomhed.

30 pct. er født og opvokset på Djursland og har boet her hele livet. 25 pct. er opvokset her, men har i en kortere eller længere periode været væk fra Djursland. 45 pct. er tilflyttere. 90 pct. af iværksætterne har en erhvervsuddannelse eller længere videregående uddannelse bag sig. 10 pct. har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. 20 pct. af iværksætterne har været selvstændige før. 50 pct. af har startet virksomhed, som ikke understøttes af deres uddannelse eller brancheerfaring.

De nye virksomheder fordeler sig over en bred vifte af brancher. Der ses en markant stigning i antallet af nye virksomheder fra 2019 til 2020 indenfor overnatningsfaciliteter og restaurationer, engroshandel og detailhandel samt fast ejendom, herunder udlejning.

Lyst til en anden hverdag

Man kunne frygte, at iværksætterlysten i 2020 blev båret af nylige fyringer i conrona-krisen, men Business Djurslands undersøgelse viser, at det slet ikke er tilfældet.

Over 50 pct. af iværksætterne er startet overvejende baseret på lysten til en anden hverdag og forfølgelsen af en drøm. Begrundelser som; livsdrøm, at kunne gøre det bedre end arbejdsgiver, og at ville have fleksibilitet i hverdagen, har kendetegnet flertallet.

45 pct. svarer, at corona har haft direkte eller indirekte indflydelse på beslutningen om at starte virksomhed. Det er et gennemgående svar, at mange har fået mere tid, f.eks. pga. nedsat tid, hjemmearbejde m.m., så de har haft muligheden for at kunne fokusere på at udvikle deres idé.

Langt de fleste iværksætterne havde ikke kendskab til mulighed for rådgivning i en opstartsfase, og hele 55 pct. af iværksætterne svarede nej til kendskab til både den kommunale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland.

Tre initiativer

Business Djursland vil derfor anbefale tre konkrete initiativer:

1. Udbyde et længerevarende inkubator-/iværksætterforløb med mentorordning på Djursland. Der sammensættes et forløb på f.eks. ½ år, der kan følges sideløbende med job/opstart af egen virksomhed, med henblik på at understøtte den usikre start. Der vil her være mulighed for at hjulpet specifikt i forhold til jura, økonomi, finansiering, salg og markedsføring. Der skal være tilknyttet en fast mentor, der skal sikre fremdriften og motivationen.

2. Udbyde ét/flere faciliterede netværk for iværksættere med såvel digitale som fysiske møder. Med fokus på netværksdannelse for nystartede iværksættere (u. 1 år) tilbydes netværk på tværs af brancher og geografi. Netværkene vil være faciliteret af person med erfaring i netværksdannelse blandt iværksættere. Netværkene skal være med til at sikre motivation og drivkraften i egen virksomhed.

3. Skabe et tydeligt samspil med en klar handlingsplan mellem de to kommunale erhvervsservices, Erhvervshus Midtjylland og Business Djursland. Aktørerne omkring iværksætteri på Djursland skal med hver deres kompetencer og indsigter, aftale konkrete handlingsinitiativer, der er offensive og markedsrettede imod før-iværksættere og nystartede iværksættere.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.