En fart på 53 kilometer koster klip i kørekortet

Hastighedsgrænse på 40 kilometer i Ørsted får konsekvenser

Artiklens øverste billede
Når hastigheden i Ørsted midtby bliver skruet ned til højst 40 kilometer i timen, vil det koste et klip i kørekortet, hvis man kører 53. Foto: John Pedersen

ØRSTED En permanent 40 kilometer hastighedsgrænse på dele af Rougsøvej i Ørsted, vil betyde kontant afregning, hvis man kører for hurtigt og bliver snuppet af politiet.

Rigspolitiets presseafdeling oplyser, at det koster et klip i kørekortet,hvis man bliver taget i at køre med en hastighed på 53 kilometer i timen på et sted, hvor 40 kilometer der det højst tilladte.

Dertil lægges en bøde på 2000 kroner, ligesom man skal betale 500 kroner til Offerfonden.

Den virkelighed bliver en realitet for de lidt for fartglade trafikanter, når Norddjurs Kommune får gennemført de 40 kilometer som fartgrænse på en strækning gennem Ørsted midtby.

I dag er som forsøg gældende em 40 kilometer fartzone, men kun som anbefalet hastighed med den firkantede trafiktavle og ikke den trekantede, der indebærer strafsanktioner efter færdselsloven.

Flere sager tages op

Jens Meilvang (LA), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Norddjurs har meldt ud, at kommunen vil indføre den skærpede hastighedsbegrænsning i Ørsted, efter en afgørelse i Transportministeriet der giver kommunerne større rådrum i forhold til politiet ved etablering af lokale hastighedsgrænser, på vejstrækninger hvor kommunen vurderer, at der er et særligt behov for ekstra trafikforanstaltninger.

Norddjurs Kommune vil den på baggrund også revurdere sager, hvor kommunens ønske at at få sat farten ned er blevet afvist af politiet.

Vil danne præcedens

Den historiske afgørelse fra Transportministeriet - den første af sin art med kommune og politi involveret - forudser transportminister Benny Engelbrecht (S) vil komme til at danne præcedens ved fremtidige tvister mellem en kommune og den lokale politimyndighed.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen