'Det er faktisk ikke så sjovt længere'

Tålmodigheden er ved at være brugt op hos brugerne af bo- og aktivitetstilbuddet Bostederne Skanderborg. Heldigvis er en ny app på vej til at hjælpe dem gennem corona-nedlukningen

Artiklens øverste billede
Dennis og Amanda - yderst til højre og venstre på billedet - glæder sig til Corona er væk, så de kan genoptage de aktiviteter, de holder af. I midten ses leder Svend Lindgaard Olesen (tv) og udviklingskonsulent Jakob Krogh. Foto: Grethe Bo Madsen

Corona "Det er rigtig træls. Jeg kan ikke komme på arbejde og heller ikke komme til dans. Jeg savner begge dele rigtig meget. Det er faktisk slet ikke sjovt længere. Normalt er jeg på Hertha om dagen og hjælpe. Nu får jeg tiden til at gå ved at kigge på min iPad og være på TikTok."

Amanda er en af dem, der er godt og grundigt træt af corona-nedlukningen. Sammen med de øvrige brugere af bo og aktivitetstilbuddet Bostederne Skanderborg er hun hårdt ramt af restriktionerne, der betyder, at så godt som alle aktiviteter er sat på standby. Det betyder stille dage og meget få at mødes med.

"Mange af aktiviteterne er lukket ned og for mange af dem, der er tilknyttet Bostederne betyder det, at de er meget hjemme. Vi har ikke som sådan været hårdt ramt af corona - det er kun en enkelt af vores borgere, der har været smittet - men det er hårdt for alle, at skulle holde sig isoleret i så lang tid," forklarer Svend Lindgaard Olesen, leder af Bostederne Skanderborg.

"De borgere, der er tilknyttet Bostederne, kan godt forstå beskeden om at holde afstand, og at man ikke må kramme og at man skal go i isolation, hvis man har været sammen med en smittet. Men det rigtig hårdt for dem, især for dem, der bor i egen lejlighed. De kan nemt blive ensomme," tilføjer han.

"De mangler et kram og nogen at være sammen med, og det bliver sværere og sværere at holde fast i restriktionerne. Sådan er det for os alle sammen, men det er endnu sværere for dem," understreger Svend Lindgaard Olesen.

Den nye IBG-app (Interaktiv Borger Guide, red.), der skal gøre det nemmere for udviklingshæmmede selv at få styr på hverdagen, minder lidt om Facebook. Foto: Grethe Bo 

Ny interaktiv app

Men nu er der lys forude. De kommende uger introducerer Bostederne Skanderborg en ny app, der skal hjælpe de udviklingshæmmede til større medbestemmelse. App'en hedder IBG, Interaktiv Borger Guide, og en af sidegevinsterne ved den er, at den også kan hjælpe på problemet med at føle sig ensom under corona-nedlukningen.

"Udviklingen indenfor velfærdsteknologi er gået rigtig stærkt de seneste år. Med IBG kan vores borgere, lige som på Facebook, lave grupper, hvor de kan kommunikere med hinanden blandt andet via Facetime-lignende opkald. Vi kan også oprette for eksempel aktivitetsplaner og madplaner, som borgerne selv kan tilmelde og framelde sig. Og borgerne kan planlægge indkøb med app'en," forklarer Jakob Krogh, der er udviklingskonsulent ved Bostederne. 

"De fleste af vores borgere har smartphones eller ipads, og jeg vil skyde på, at over to tredjedele af dem, er på Facebook, så de finder hurtigt ud af at bruge den nye app," mener han.

Ifølge Jakob Krogh er IBG et godt værktøj til at understøtte de udviklingshæmmedes selv- og medbestemmelse.

Mere livskvalitet

"I dag overlader man flere og flere dagligdags beslutninger til de udviklingshæmmede. Ideen er, at de selv skal træffe beslutninger om deltagelse i fællesspisning og hvilke aktiviteter, de vil deltage i. De skal selv tilmelde eller framelde sig. Tidligere sørgede deres kontaktpædagog for det. Nu skal de selv, naturligvis understøttet af deres kontaktpædagog," forklarer han.

"Det er vigtigt for ens egenforståelse, at man selv gør det, man kan. At man har med- og selvbestemmelse. Forskning på området viser, at det har meget stor betydning for oplevelsen af livskvalitet," uddyber Jakob Krogh. 

Den nye app kan måske hjælpe med til at tage toppen af ensomheden, mens corona stadig hærger, men også på længere sigt regner Bostederne med, at app'en bliver et værdifuldt værktøj.

"Det er kendetegnende for udviklingshæmmede, at når de går hjem fra aktivitetscenteret, så har de ikke ret meget kontakt med dem, de har været sammen med i løbet af dagen. Med den nye app håber vi, at de på sigt bliver i stand til selv at planlægge en aktivitet, som for eksempel at gå en tur sammen eller spise sammen. Det er det, vi arbejder hen imod. Og her er IBG et godt understøttende værktøj," forklarer Svend Lindgaard Olesen. 

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.