En hyldest til seksualundervisningen i Uge Sex

Artiklens øverste billede

Klumme Kalenderen skriver snart uge 6. Det er i den uge, at Sex og Samfund med tiltaget 'Uge Sex' forsøger at sætte ekstra fokus på seksualundervisning for børn og unge. Rigtigt mange børn og unge deltager i Uge Sex, men realiteten er desværre samtidig, at seksualundervisningen mange steder fylder ingenting eller meget lidt på skoleskemaet.

En rapport fra 2019, udarbejdet af undervisningsministeriet, viste, at seksualundervisningen har trange kår i folkeskolen. Det er til trods for, at faget 'sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab' faktisk er obligatorisk, men uden at være tillagt et selvstændigt timetal. Den konstruktion viser sig at være problematisk, fordi ingen ved, hvem der har ansvaret for det og dermed negligeres eller nedprioriteres det.

Det er en skam, for seksualundervisning er en lige så stor del af menneskets dannelse som andre obligatoriske fag. Men lad mig begynde med at slå fast, at seksualundervisning ikke kun handler om sex. Emner som kropslige grænser, kroppens biologiske udvikling og følelser er lige så vigtige som at lære om sexsygdomme og bien og blomsten. Faget dækker over stort set alle aspekter af et menneskes liv – sundhed og trivsel fra fødsel til død.

Særligt i vores samfund, hvor vi i høj grad er eksponerede for sex, porno, grænser og krop, er det afgørende, at det er en del af undervisningen allerede fra de helt små klasser. Det er en vigtig del af menneskets dannelse at kende egne grænser, andres grænser, køn og alt der i mellem.

Det er figuren John Dillermand et godt eksempel på. Den nok mest omdiskuterede figur de forgangne uger. Måske nogensinde. Men hvorfor blev den lille mand med den stribede trøje, det lille overskæg og vigtigst af alt: Verdens længste dillermand så omdiskuteret?

Det er interessant, at en diskussion om John Dillermand kan fylde så meget i et land som Danmark, hvor vi ikke ser os selv som bornerte og hvor sex, køn og krop fylder relativt meget. Måske er det fordi, vi ikke kan se, at det slet ikke handler om at skildre et kønsorgan. Det handler om meget mere end det. Ligesom seksualundervisningen også handler om meget mere end bien og blomsten. John har bare fået verdens længste stribede diller, fordi børn synes, at kønsorganer er sjove og spændende. Det synes mange voksne i øvrigt også.

Men pointen er, at det netop ikke er seksuelt. Mange eksperter har givet deres besyv med i en analyse af Johns dillermand som ikke-seksuel. Men den ubestridt bedste analyse af Johns dillermand har jeg fundet hos sognepræst Jacob Neergaard. Han ser John og hans dillermand som en moderne udgave af det paulinske menneskesyn. Paulus skriver i sit brev til romerne kap. 7: "Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg". Vi kan alle genkende, at man nogle gange gør noget, som man godt ved, man ikke skal. Når vi kommer til at kysse med den forkerte eller kører for stærkt på motorvejen - paletten er bred.

Det er lige præcis det, Johns dillermand er et udtryk for: En splittelse i mennesket. Johns dillermand er drevet af sine behov og lyster, hvorimod John godt ved, hvad der er det rigtige at gøre. Men dillermanden lever sit eget liv og John kan ikke styre den. Det giver ham en masse problemer, for den både stjæler, vælter vaser og skyder med gevær, og John må efterfølgende rydde op og gøre det godt igen.

Jeg synes, at vi skal takke Danmarks Radio for at formidle denne splittelse i mennesket i børnehøjde med et enkelt pædagogisk greb: Johns dillermand. Det er en del af det arbejde, som seksualundervisningen egentlig er sat i verden for, nemlig at skildre det hele menneske.

Rigtig god Uge Sex til alle børn og unge med håbet om mere fokus på seksualundervisning i fremtiden.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.