Debat: Hvilke værdier ønsker Norddjurs Kommune at tilbyde børnefamilier?

Artiklens øverste billede

DEBAT Vi lever i et samfund hvor klima, bæredygtighed, økologi og natur står stærkere og stærkere i den enkelte borgers bevidsthed. Norddjurs Kommune markedsfører sig selv på den fantastiske natur vi har i form af både skov, strand, vand, heder og marker. Vi har meget at byde på i kommunen

 I Grenaa er vi så privilegerede, at vi har naturen tæt på byen, og vi har en skovbørnehave beliggende i skoven, hvor der er rig mulighed for både leg og læring. Kernen i Skovbørnehaven er netop den nære forbindelse til naturen med mange muligheder for at gå på opdagelse, som pirrer til børnenes nysgerrighed og kreativitet. Børnene lærer at bruge naturen som deres legeplads og fantasien får frit løb i jagten på dinosaurer, nissebo, troldehuler osv. Aktiviteter som personalet igangsætter og støtter op om.

For os forældre, der har valgt at sende vores barn i Skovbørnehave, er det et aktivt valg, fordi vi vægter de værdier og muligheder en skovbørnehave giver meget højt! Skovbørnehaven er unik, fordi den prioriterer udelivet og giver nogle robuste og selvstændige børn, der er bevidste om naturens og deres egne muligheder. Hvis der ikke længere kan tilbydes en skovbørnehave i Grenaa, vil vi stå i en situation, hvor områdets pasningstilbud minder om hinanden i deres profil. Vi står som forældre derfor dårligere stillet, fordi vi ikke har valgmuligheder omkring vores børns dagligdag i institutionerne. Vi står tilbage med en kommune der gerne vil naturen for vores gæster, men ikke for deres yngste borgere.

Den grønne profil i børnehaven har ift. corona-restriktioner desuden vist sig at være en stor fordel, idet børnehaven allerede var gearet til udelivet. De er og har altid været klar til ”det nye normale”, som corona har ført med sig. Udelivet giver en mindre smitterisiko og en prioritering af denne type daginstitution, vil også være en fremtidssikring for både corona og alm. sygdom.

Man kan måske undre sig over, om kommunen har forsømt Grenaa Skovbørnehave i forhold til vedligeholdelse og markedsføring. Der er allerede en øget tilslutning til skovbørnehaven, hvilket vidner om forældres interesse i de grønne værdier. Så kunne kommunen gøre børnehaven endnu mere attraktiv, både til fordel for de nuværende borgere og for tilflyttere? Eller ligger det i planerne, som præsenteret på Voksenplejeudvalget (i øvrigt før spareforslagene i børnehaverne), at Skovebørnehaven må vige til fordel for ældreboliger?

Det er vores opfattelse, at Norddjurs Kommune prioriterer udvikling frem for afvikling, så i lyset af klimadebat og bæredygtighed, vil det være et stort tab for kommunen, hvis der i Område Grenaa ikke kan tilbydes en skovbørnehave!

Norddjurs Kommune vil gerne være attraktiv for tilflyttere, og man kan på hjemmesiden flyttilnorddjurs.dk læse: ”I Norddjurs gør vi alt, hvad vi kan for at have så gode pasningstilbud som overhovedet muligt. Vi har derfor mange forskellige muligheder for pasning af dit barn, der lige netop passer til jeres familie.”

En nedlukning af Skovbørnehaven vil som sagt begrænset udbuddet af daginstitutioner, og kommunen vil ikke kunne leve op til det de lover tilflyttere (og eksisterende borgere).

Vi vil som forældre på det kraftigste opfordre til at tænke over fortsat at have et bredt udvalg i pasningsmuligheder, i stedet for at ensrette de kommunale pasningstilbud.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.