Demonstration i Aarhus på lørdag
Lørdag fra klokken 16-18.30 er der varslet en demonstration i Aarhus, hvor demontranterne vil køre i biler gennem byen.
Det oplyser Østjyllands Politi, som dog ikke oplyser, hvad demonstrationen går ud på, men den kan give forstyrrelser i trafikken. Ifølge politiet vil bilerne køre rundt i midtbyen i tidsrummet fra klokken cirka 17.00 til 17.45.
Midttrafik informerer ligeledes på sin Facebookside om demonstrationen, som kan give problemer for busserne fra klokken 16 til 19, selvom demonstranterne skal følge Færdselsloven.
Bildemonstrationen begynder og slutter ved Havreballe Skovvej, som det ses herunder:
Havreballe Skovvej - Kongevejen - Strandvejen - Kystvejen - Nørreport - Nørre Allé - Vester Allé - Park Allé - M.P. Bruunsgade - Dalgas Avenue - Kongevejen -Havreballe Skovvej.
jr