Lysnet - orkideernes paradis
Udsigten er god og planterne sjældne på Lysnet, Favrskovs højeste punkt
Naturperler Udsigten bliver kun bedre med kikkert, hvis du tager til Danmarks niendehøjeste punkt, Lysnet tæt på Vissing.
I en video produceret af Janus Film for Danmarks Natrufredningsforening i Favrskov, kan du blandt andet høre Niels Vestergaard fra Lerbjerg fortælle om Lysnet og på toppen kan du se helt til Ulstrup slot, Gudenåen og til Aarhus.
Og så kan du finde sjældne orkideer på bakken, der blev totalfredet for et par år siden.
DN vil have dig ud
På fem videoer guider erfarne og lokalkendte folk dig rundt på både Busbjerg og Bølmes Bakke ved Ulstrup. Du får også en tur på Lysnet, Danmarks niendehøjeste punkt, på træksten langs Gudenåen, Himmerigskoven ved Hinnerup, samt banestien mellem Thorsø og Laurbjerg.
Filmene er lavet af DN Favrskov for at give inspiration til at besøge naturperler i Favrskov. Det giver god mening her i coronatiden.
Samtidig får du en god fortælling om naturperlen, som du kan tage med på turen.