Letbanestation: Videoovervågning bliver en realitet i Ryomgård
Ryomgård Distriktsråd meget tilfredse med Syddjurs Kommunes beslutning om at installere videoovervågning i letbanestationsbygningen
Syddjurs Kommune har nu besluttet at installere videoovervågning i den nyindrettede stationsbygning i Ryomgård, der omfatter ventesal, chaufførfaciliteter og toilet.
Det oplyser teamleder Steen Daugaard Andersen fra Team Ejendomme ved Syddjurs Kommune i en mail til Ryomgård Distriktsråd, der længe har presset på for at få indført videoovervågning, oplyser formand for Ryomgård Distriktsråd Kirting Olesen.
En løsning Ryomgård Distriktsråd har presset på længe for at få gjort til virkelighed.
Letbanestation har i lang tid været plaget af hærværk, chikanerier og tilsvining fra mindre grupper unge, der udviser en utryghedsskabende adfærd. Både politi og SSP har fokus på disse forhold.
"I Distriktsrådet er vi meget tilfredse med beslutningen om videoovervågning, som allerede er bestilt," siger Kirting Olese.
Syddjurs Kommune vil snarest gå i gang med udbedring af de seneste skader, herunder udskiftning af ødelagt dør, genmontering af automatisk låsesystem og ødelagt cykelpumpestander m.v.
Der vil også blive installeret videoovervågning på andre stationer i Syddjurs, der ligeledes af plaget af hærværk.