Præsteklumme: Spørgsmålstegn ved din indre ateist!

præstekumme Jeg tager mig selv i at bladre i rejsebøger. Eller i at sidde med telefonen i hånden og gemme billeder af smukke og spændende steder, som jeg gerne vil besøge. Jeg har efterhånden en del billeder af franske katedraler, som jeg håber på at kunne komme til at besøge – måske når verdens virusfeber har lagt sig igen.

Men det var i en guidebog fra et fjernt sted (Myanmar i Sydøstasien), at jeg så en tankevækkende omtale af et storslået gyldent buddhistisk tempel. I omtalen af templet står der, at det gyldne tempel "er så overvældende at træde ind i, at det kan få dig til at sætte spørgsmålstegn ved din indre ateist".

Den oplevelse, som er beskrevet i guidebogen, at man i templet kan blive ramt af noget så storslået og overvældende, at man instinktivt får fornemmelsen af, at noget større må være på spil – den oplevelse behøver man formentlig ikke at rejse til Myanmar for at få.

Oplevelsen af pludselig at stå midt i noget, som har sådan en intens karakter, at man instinktivt aner, at der gemmer sig noget mere og noget større bag tilværelsen – det er formentlig noget, vi alle sammen har prøvet. Det kan ske i et storslået buddhistisk tempel, i en overvældende kristen katedral – og det kan sågar også ske på en gå- eller løbetur ude i naturen.

Det er oplevelsen af at stå over for noget fortættet og intens, der ligesom får én til at se noget mere, end man ellers ville have set. Sådan at man bliver åben for tanken om, at der må være noget mere på spil end det, man kan tage og føle på eller det, man kan måle og veje på.

Vores store kirkefader Luther sige et sted, at det er Gud, der banker på vores øjne for at få os til at se mere. Luther skriver sådan her: "Hele verden er fuld af bibel, hvor Gud banker på vores øjne og lyser ind i vores hjerte".

Det er Luthers tanke, at hele verden er gennemtrængt af Guds nærvær, og engang imellem fornemmer vi det måske på særlig måde. Det kan være, når vi besøger en storslået katedral, eller når vi sidder på kirkebænken i en lille gammel landsbykirke. Men det kan også være ude i naturen under Vorherres egen himmel. Igen med Luthers ord: "Hele skaberværket er den skønneste bog eller bibel, i hvilken Gud har beskrevet og malet sig selv".