Ikke set siden 1970’erne:Under 18.000 indbrud i Danmark i 2020

Bo trygt opfordrer til, at erfaringerne fra nedlukningen bruges fremadrettet

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Indbrud Antallet af indbrud i private boliger rasler ned. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ikke siden 1970’erne har antallet af indbrud været nede på samme niveau.

De seneste års positive udvikling har fået ekstra hjælp af corona-epidemien, der gør, at danskerne opholder sig mere hjemme. Men Bo trygt, der arbejder for færre indbrud, peger på, at antallet kan komme væsentligt længere ned, hvis vi udnytter, det vi har lært under corona-nedlukningen.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan i 4. kvartal 2020 blev anmeldt 4.616 indbrud i private hjem.

Lægger man indbrudstallene fra 4. kvartal sammen med tallet fra årets tre første kvartaler, giver det i alt 17.430 anmeldte indbrud.

Her tegner Norddjurs sig for i alt 103 indbrud, mens Syddjurs havde 109 indbrud. Det er for begge kommuner et markant fald, da Norddjurs i årene 2015-2019 havde 172, 161, 149, 153 og 118 indbrud, mens Syddjurs i samme periode landede på 250, 276, 228, 221 og 205 indbrud.

I en pressemeddelelse siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag:

"Det er en utrolig glædelig udvikling, men selvom vi nu ligger på det laveste antal indbrud siden 1970’erne, så er 17.430 indbrud stadig alt for mange. Hvis vi sammenligner os med vores nabolande Sverige og Tyskland, så lå vi før corona-pandemiens begyndelse på et niveau, der var cirka tre gange så højt som i de to lande, og da de tilsvarende har været ramt af Covid-19, er det min forventning, at de to lande, som vi bør kunne sammenligne os med, fortsat har et væsentligt mindre indbrudsproblem, end vi har i Danmark."

Vi kan nabohjælpe

I perioden 2009-2019 blev antallet af anmeldte indbrud i beboelser i Danmark halveret. Den meget positive udvikling skyldes bl.a., at danskerne er blevet mere opmærksomme på og aktive med indbrudsforebyggelse. Corona-situationen, der har tvunget mange til at arbejde hjemme og holde ferie tæt på hjemmet, har gjort livet surt for indbrudstyvene. For forskningen viser, at indbrudstyve ikke ønsker at begå indbrud, når beboerne er hjemme, og de ønsker heller ikke at møde naboer eller forbipasserende.

Bo trygt opfordrer til, at vi bruger erfaringerne fra nedlukningen:

"Når samfundet igen åbner rigtigt op, så skal vi fastholde den positive udvikling. Det skal vi gøre ved at nabohjælpe - altså skabe et boligkvarter, hvor vi hilser på og hjælper hinanden, og så skal vi gøre det svært for tyven at se, når vi ikke er hjemme. Det kan vi fx gøre ved at installere indendørs lys med en timer eller såkaldt 'smart lys', så husets rum lyses op, selvom vi ikke er hjemme. Udendørs sensorstyret lys, der tænder automatisk, når der er bevægelse omkring boligen, er også en god ide, da det tiltrækker opmærksomhed og øger sandsynligheden for, at tyven bliver spottet," siger Laura Bjerre Munch, projektchef i den filantropiske forening Realdania og en del af Bo trygt.

Øget indsats

Indbrudstallene i Danmark har været nedadgående de seneste ti år. D

et er altså ikke alene corona-situationen, der er forklaringen på de historisk lave indbrudstal. Mange organisationer, private og offentlige, har kastet sig ind i kampen mod indbrudstyvene.

"Vi har i de seneste år oplevet en stigende indsats fra mange forskellige sider for at komme de alt for høje indbrudstal til livs. En af de meget interessante udviklinger ligger i kommunerne, hvor flere og flere sætter indbrudsforebyggelse på agendaen. Det er rigtig glædeligt, for skal vi nå ned på niveau med vores nabolande, så skal der en bred indsats til," siger Britt Wendelboe.

På nuværende tidspunkt er 10 kommuner i samarbejde eller indledende dialog med Bo trygt og de tilhørende politikredse om et partnerskab, hvor parterne sammen forpligter sig til at arbejde for at reducere antallet af indbrud i den pågældende kommune. Læs mere på Bo trygt Kommune-partnerskaber.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.