Ny skoleleder for kommunens største skole: "Fantastisk at være tilbage i folkeskolen"

53-årige Peter Mikael Andreasen er netop begyndt som skoleleder i Skødstrup i en periode, hvor der så småt åbnes op for elever igen 

Artiklens øverste billede
Peter Mikael Andreasen startede som skoleleder på Skødstrup Skole 1. februar.

Han er den tredje leder på Skødstrup Skole på få år. 53-årige Peter Mikael Andreasen har sat sig i skoleleder-stolen på kommunes største skole, som under normale omstændigheder huser 1.335 elever og 150 ansatte som kommunens største skole.

Og denne torsdag formiddag er der få ansatte og nødpassede elever, som er at finde på Skødstrup Skole. Men det lysner, for den nytiltrådte skoleleder kan se frem til at få elever fra 0.-4. klasse tilbage i skole den førstkommende mandag (8. februar, red.)

"Det bliver simpelthen så fantastisk, at der kommer noget liv ind i skolen igen, og jeg er helt tryg ved at genåbne, for de dygtige folk herude har gjort det før. Mit inderste ønske er, at resten af eleverne får lov til at komme i skole 1. marts, for alle har brug for deres kammerater og fællesskabet," fastslår Peter Mikael Andreasen og fortsætter:

"Smittetallet har ikke været højt herude i et stykke tid, og man var virkelig dygtig til at genåbne sidste gang."

Gammel Hornslet-dreng

Han tiltrådte som ny skoleleder 1. februar, og som gammel Hornslet-dreng, kender han området ganske udmærket.

"I min gymnasietid kørte jeg i 119'eren gennem Skødstrup på vej mod Aarhus Katedralskole, og så har jeg trådt mine ungdomssko mange steder i området," fortæller Peter Mikael Andreasen, som oprindeligt er uddannet typograf hos Vivild Bogtrykkeri, inden han uddannede sig til lærer.

Hvis jeg skulle skrive en drejebog for mit arbejdsliv, så er skolelederjobbet det rigtige job på det perfekte tidspunkt

Ambitionerne som leder har bragt mange forskellige steder rundt i Jylland senest i kommunal ledelse på hele børne- og familieområdet i direktørstillinger.

Men nu er det som om, ringen er sluttet, når han efter 15 år vender tilbage til folkeskolen og til det område, hvor han voksede op.

"Hvis jeg skulle skrive en drejebog for mit arbejdsliv, så er skolelederjobbet det rigtige job på det perfekte tidspunkt. Fordi jeg bliver leder for en stor organisation med en masse medarbejdere med mulighed for at bedrive nærværende ledelse, en stilling solidt placeret mellem drift og strategi. Jeg glæder mig helt vildt til sammen med medarbejderne og skolebestyrelsen at gøre Skødstrup Skole endnu bedre," siger han.

"Jeg har et skolehul på 15 år, så der er rigtig mange ting, jeg skal genlære. På den anden side har jeg en masse erfaring i samarbejde med PPR, socialforvaltningen og andre skoler i politisk perspektiv. Jeg synes, Skødstrup Skole som landets næststørste skole godt kan være en organisation, hvor andre kigger hen og måske bliver inspireret. Jeg glæder mig til at blive en del af et større fællesskab og til igen at komme tættere på driften," fastslår den skolelederen, der er bosat i Dronningborg ved Randers.

Peter Mikael Andreasen har afløst Henrik Kallestrup, der er ansat som skolechef i Horsens Kommune.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.