Psykolog: Corona-krisen forværrer mistrivsel blandt de unge

Psykolog Michael Manly Vad mener, at nedlukningen, der følger med corona-krisen, presser de unge psykisk

Artiklens øverste billede
Psykolog Michael Manly Vad råder til, at sætte klare grænser hjemme, så hjernen kan adskille, om man er i skole eller om man holder fri.

Trivsel Der er et højt stressniveau blandt unge, fortæller psykolog Michael Manly Vad fra PP Clinic.

Stressniveauet blandt de unge var i forvejen opadgående før corona-krisen, men har under nedlukningen fået et ekstra nøk opad. En del af årsagen kan ifølge ham blandt andet findes i det manglende sociale liv blandt unge.

"Vi kan se her i klinikken, og hos de kolleger vi taler med, at der er flere og flere unge, der kommer med mistrivsel, stress og depressive træk. Men der er ikke solid forskning at læne sig opad, så man kan ikke sætte præcise tal på det i sammenhæng med nedlukningen. Men indtrykket i klinisk praksis er, at det er for opadgående," siger Michael Manly Vad.

Han er autoriseret psykolog, og godkendt specialist i arbejds- og organisationspsykologi fra Dansk Psykologforening.

Flytter online

Han forklarer, at når det normale liv bliver ensidigt online, som det for eksempel er med undervisningen, så følger den personlige udvikling og ønsket om social status også med.

Det er især følelsen af isolation og manglende deltagelse eller indlemmelse i sociale fællesskaber, der er med til at presse de unge.

"Måske er der nogen, der føler sig som det tynde øl. Det kan være, at man føler, man ikke er udvalgt til at være en del af den lille, lukkede boble, eller at man ikke er så meget på i de sociale fællesskaber online," pointerer psykologen.

"Jeg er ensom"

De unge er dog ikke udelukkende presset på det sociale, men på hele deres selvopfattelse, forklarer Michael Manly Vad. Han siger, at en ung hjerne, som gymnasieelevernes, er mere påvirkelig end en voksen hjerne.

"En ung hjerne har en større modtagelighed for en traume eller for en grundfortælling som 'jeg er ensom' eller 'ingen kan lide mig'. Det er snart et år med nedlukning og angst. Folk er bange, og det er en oplevelse af at være i krise."

Han tilføjer:

"Vi ved fra krise-, ungdoms- og klinisk psykologi, at de unge på mange områder kan være mere sensitive i forhold til kriser. Der kan opstå stress, angst og depression hos dem, der oplever en meget stor krise, hvis de ikke får social støtte eller rettidig behandling. Der ved vi, at det for nogen kan blive starten på et liv med en løbebane, der ikke bliver så gunstig."

Gå fra arbejde

Michael Manly Vad understreger, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, at man kan holde fast i de daglige rutiner, når man går derhjemme for at mindske risikoen for stress.

"Det er trættende for hjernen, at uddannelseslivet flyder sammen med privatlivet, fordi det hele foregår hjemme bag den samme skærm. Vi har brug for et skel. Det er derfor, at man i alle kulturer har ritualer, der hjælper en til at vide, om det for eksempel er et alenerum eller et familierum, man går ind i."

Psykologen fastslår, at man har brug for at sætte sig en struktur og nogle rammer, der kan hjælpe hjernen med at koble af, så man på den måde kan undgå stress.

"De der tydelige markører, som at møde ind på arbejde og gå igen klokken fire, det er også et ritual. Man pakker sin computer sammen, man hilser på kollegerne, og så tager man hjem. Det er en måde for systemet at sige, at 'nu går jeg fra arbejde, og så har jeg fri'. Det gælder også for eleverne, der sidder hjemme og har undervisning," siger han.

Brug for voksne

Det kan dog være svært for de unge selv at sætte sig for at følge tidligere rammer og strukturer, og Michael Manly Vad råder i stedet til, at de voksne træder til, og hjælper de unge på vej.

"Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at forældre er opmærksomme på, at det at være ung ikke er nemt. Og det er slet ikke nemt lige nu. På den ene side vil de unge gerne have selvstændighed, men lige nu har de også brug for støtte," fastslår psykologen.

Og den støtte mener han skal være til stede, så de unge selv kan opsøge den, når de føler for det.

"De har brug for støtte på en måde, så de føler, at de har nogen at læne sig op ad. Det skal ikke være omklamrende. Der skal være mulighed for social støtte, men der skal også være mulighed for, at den unge har en helle eller et sted, hvor den unge kan være på sine egne præmisser," siger Michael Manly Vad.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.