Perfekt genåbning for de mindste på Kolind Skole

Ingen panik, da 0.-4. klasse i mandags vendte tilbage til Kolind Skole, hvor de i skolegården kunne tage en helt ny multibane i brug finansieret af blandt andet en lang række lokale virksomheder

Artiklens øverste billede
En helt ny multibane stod klar i skolegården, da 0.-4. årgang mødte ind på Kolind Skole mandag. Skoleleder Lene Kirkegaard glæder sig over støtten til banen fra en række lokale virksomheder. Fotos: Lars Norman Thomsen

KOLIND Mandag kunne eleverne i 0.-4. klasse igen vende tilbage til folkeskolerne i Syddjurs Kommune, som de kunne det i landets øvrige kommuner. De ældre klassetrin modtager fortsat fjernundervisning foreløbigt indtil udgangen af februar.

På Kolind Skole åndede alt fred og idyl, da de cirka 165 børn vendte tilbage til skolen i snevejr, sjap og kolde temperaturer. Gensynsglæden var stor hos både elever, lærere og pædagoger.

"Det er slet ikke som i foråret sidste år, hvor Covid-19 stadigvæk var helt nyt, og flere forældre var bange for at sende deres børn i skole igen efter nedlukningen," fastslår skoleleder Lene Kirkegaard.

Kolind Skole trækker selvfølgelig på erfaringerne fra sidste år, og klasserne kom da også hurtigt i gang med undervisningen i mandags.

I foråret 2020 deltog 5-6 elever i den såkaldte nødundervisning, som skolen var forpligtet til at levere, mens Danmark var nedlukket.

"Her i januar har 25-30 elever deltaget i nødundervisningen. Tal, som meget fint illustrerer, at vi selvfølgelig tager alle restriktioner alvorligt, men også har vænnet os til dem," siger Lene Kirkegaard.

Erfaringer rigere

Snefnug og et frosthårdt underlag (sand) forhindrede ikke en række børn i at kaste sig ud i en rask fodboldkamp, hvor der afgjort blev gået til stålet i nærkampene

Corona-situationen har trukket store veksler på både lærere og elever, og selvfølgelig mest hos de mindste, der har været meget afhængige af, at forældre har kunnet hjælpe dem hjemme på værelset, mens den har stået på virtuel undervisning.

"Vi synes, at det er gået fint, og vi har lært meget af den uvante situation, som vi alle lige pludselig stod og skulle forholde os til. Jeg vil gerne rose vores lærere, der virkelig har ydet en stor indsats og knoklet. Det kræver vildt meget at skulle sørge for og sikre, at alle er med derhjemme foran skærmen," siger skolelederen.

"Det samme med elever-ne. De fleste har naturligvis savnet den daglige kontakt med deres kammerater, men der er også flere, som har nydt roen og har kunnet profitere af den virtuelle undervisning. Når vi forhåbentlig snart kommer tilbage til en mere almindelig hverdag, er det en erfaring, som vi skal tage med os. Det samme gælder mange andre ting, for eksempel de mange møder, som hverdagen er rig på for både skoleledelse og lærere. Vi har fundet ud af, at vi kan spare en masse tid ved at mødes på Teams eller andre digitale platforme."

Ny multibane

De yngste elever kunne på førstedagen tage en splinterny multibane i brug i skolegården. Mens skolen har været lukket, har flittige mennesker etableret multibanen. En lang række lokale sponsorer har bidraget med økonomisk støtte.

På trods af det kolde vejr, kom banen selvfølgelig i brug med det samme, og der blev tacklet igennem kunne Lokalavisens udsendte ikke undgå at bemærke.

I det hele taget går de ansatte og skolens cirka 340 elever en spændende fremtid i møde. Syddjurs Byråd har vedtaget, at den planlagte ombygning og renovering af Kolind Skole rykkes frem, så der allerede i indeværende år gennemføres en såkaldt foranalyse til 0,5 mio. kroner, før skolen i 2022 frankeres med bl.a. nye faglokaler. Der er afsat 10 mio. kroner i det kommunale budget næste år til formålet.

"Vi ser frem til det og har allerede selv mange idéer til, hvad der skal ske. Så vi vil gøre meget for at gøre vores indflydelse gældende," lover Lene Kirkegaard, der sammen med viceskoleleder Frederik Stengaard og pædagogisk leder Lise Grønbæk udgør skolens ledelsestrojka.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.