Ny uddeler tager over i Dagli'Brugsen Helgenæs

Nicolai Hansen, men en fortid senest som ferskvarechef i Kvikly Ebeltoft, er ny chef i brugsen på Helgenæs 

Artiklens øverste billede
Nicolai Hansen, ny uddeler i Dagli'Brugsen Helgenæs

HELGENÆS Dagli'Brugsen Helgenæs har ansat Nicolai Hansen som ny uddeler. Han afløser Mette 'Melle' Roed Rasmussen, som stoppede med udgangen af november 2020 efter 9 års virke på Helgenæs.

Nicolai Hansen har hele sit arbejdsliv været en del af COOP og kommer fra en stilling som ferskvarechef i Kvikly Ebeltoft. Han er lokal og uddannet i Dagli´Brugsen Tved. 

I første omgang var den nye uddeler konstitueret i lederjobbet frem til 28. februar 2021, men nu har bestyrelsen besluttet, at Nicolai Hansen skal være permanent uddeler.

Corona-situationen har generelt betydet stigende omsætning for butikker, som sælger dagligvarer. Det gælder også for Dagli'Brugsen Helgenæs.

"Med hurtigt fibernet kan sommerhusejere nu arbejde 'hjemmefra' i sommerhuset, og det har betydet øget omsætning for Dagli'Brugsen Helgenæs," siger bestyrelsesformand Bjarne Højgaard.

LAG tilskud

Dagli'Brugsen Helgenæs har puttet penge i grøn omstilling af afgørende dele af forretningen.

Lageret er således ble-vet udvidet med nyt fryserum. Der er lavet et nyt fryse-køleanlæg, der lever op til fremtidig lovgivning, og derfor bliver det forældede anlæg taget ud af drift.  Det nye anlæg er CO2 neutralt.

LAG Djursland har givet tilsagn om at støtte den grønne omstilling, der også omfatter afskaffelse af oliefyr, med 500.000 kroner, fortæller Bjarne Højgaard.

LAG er en forkortelse for Lokal Aktionsgruppe. Syddjurs Kommune har sammen med Norddjurs Kommune medvirket til etableringen af den fælles lokale aktionsgruppe LAG-Djursland og arbejder med en række projekter, der skal skabe udvikling i landdistrikterne gennem nye initiativer og støttemuligheder.

Det samlede budget, der skal gøre Dagli'Brugsen Helgenæs klimavenlig, lyder på 1.579.555 kroner fremgår det af LAG Djurslands hjemmeside.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen