Covid-19: Kun seks smittede borgere i Norddjurs seneste syv dage
Med en incidens på blot 16,2 lugter det alvorligt af forår på det nordlige Djursland
Smittetallet i Norddjurs Kommune er på blot seks borgere de seneste syv dage. Det viser onsdagens opdatering fra Statens Seruminstitut. Vi skal vist helt tilbage til starten på pandemien i januar-februar 2020 for at finde lignende tal.
Det tilsvarende smittetal i Syddjurs er 23.
Facts:
- Antallet af coronasmittede de seneste syv dage er 23 i Syddjurs og 6 i Norddjurs.
- Incidenstallet i Syddjurs er 53,6 og i Norddjurs 16,2.
- Incidensen af COVID-19 afspejler antallet af daglige nye smittede i befolkningen.
- Tallet viser antallet af nye smittetilfælde i befolkningen, og det måles ud fra, hvor mange tilfælde der er pr. 100.000 indbyggere.
- Den observerede incidens af COVID-19 vil til en hver tid være påvirket af den aktuelle testintensitet samt årsagen til at personer lader sig teste.
'Positivprocenten'
- 'Positivprocenten', som viser, hvor stor en andel af coronaprøverne, der er positive, er de seneste syv dage 0,49 (4.709 testede) i Syddjurs og i Norddjurs 0,18 (3.375)
- Positivprocenten' siger noget om, hvor meget epidemien vokser i den enkelte kommune.
1.292 smittede
- Siden 27. januar 2020 har 677 borgere i Syddjurs været konstateret smittet med corona, 615 i Norddjurs.
Regionale indlæggelser
Indlagte med COVID-19 i regionen i alt: 35
Heraf indlagte på intensivafdelinger: 10
Aktuelt antal indlagte med COVID-19 på:
- Aarhus Universitetshospital: 17
- Hospitalsenhed Midt: * Færre end 5
- Hospitalsenheden Vest: 8
- Regionshospitalet Horsens: * Færre end 5
- Regionshospitalet Randers: * Færre end 5
- Psykiatrien: * Færre end 5
Antal er aktuelt indlagte på opgørelsestidspunktet.
OBS. *Af hensyn til patienters og ansattes anonymitet oplyses antal mindre end 5 ikke.