Præsteklumme: Walk and talk

Artiklens øverste billede
Helle Røbæk Hørby.

præsteklumme "Er du tilfreds med dit liv?" Min veninde blev lidt overrasket over spørgsmålet, som blev stillet af den, hun gik tur med forleden dag. Øh, ja… mumler vi ved tanken om, at vi selv havde fået det spørgsmål. Det er da ikke lige sådan at svare på…

Men så er det jo godt, man er ude at gå. For der kan man gå sammen – hver for sig, med egne og fælles tanker.

Vi er begyndt at gå tur i den helt store stil. Trods minusgrader og råt vintervejr er der mange, som bevæger sig ud på veje og stier, i byen eller i skoven. De fleste går to og to, og både benene og munden går. Walk and talk. Man snakker godt, når man går ved siden af hinanden og ser samme vej. Tanker og tale bliver måske mere prøvende end konstaterende, for der er tid nok. Gad vide om man også i mindre grad kommer til at afbryde hinanden, når man går og snakker, for man skal ikke nå frem til nogen konklusion med snakken, og man er jo selv beskæftiget med at gå, mens den anden snakker.

Det er en spændende mulighed, vi har fået – ikke at kunne gøre meget andet sammen end at gå tur og snakke. Vi kan bruge denne mulighed til at prøve at stille nogle af de store spørgsmål til hinanden. Vi ser samme vej, ingen bliver kigget skævt til, man ser ikke hinandens småforlegne blik.

På sådan en gåtur kunne man også spørge: Hvad er det bedste, ved den alder du har lige nu? Eller: Hvad lavede du i går – og hvad af det var vigtigt?

En anden dag kunne man fortælle hinanden om et vendepunkt i livet. Ikke nødvendigvis det største eller noget dramatisk, de små vendepunkter tæller også.

Der er rigtig mange muligheder, når først man kommer igang. Man kunne også lave en lille leg om håb. Hvad nu hvis der var én, der en tilfældig onsdag eftermiddag spurgte, hvad jeg går og håber på. Så kunne jeg også spørge igen, og vi kunne godt tage et par runder med vores små og store håb.

Jeg ved ikke, hvad min veninde svarede forleden dag – jeg ville gerne have været med på en lytter. Men det kunne da være, jeg skulle gå en tur med hende og så selv stille spørgsmålet – det tåler nok en gentagelse.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen