Nu har hele Aarhus en incidens under 30
Incidensen for hele kommunen er nu helt nede på 27
Blot ni personer er konstateret smitte i Aarhus Kommune det seneste døgn.
Atter et lavt tal, der banker incidensen (nysmittede de seneste syv dage pr. 100.000 indbyggere) for hele kommunen ned på 27. Det er laveste incidens siden 18. september, hvor vi var nede på 25.
Den såkaldte bekymringsgrænse ligger på 20.
Samtlige postdistrikter i kommunen har nu en incidens under 100.
Brabrand har den højeste med 85, hvorefter Aarhus N (46) og Tilst (39) følger.
Blot 97 aarhusianere er den seneste uge konstateret smittet, og dermed er Aarhus kommune med den 24. laveste incidens på landsplan ud af 98 kommuner.
På landsplan er 128.269 blevet testet det seneste døgn, og 428 er bekræftet smittet. Positivprocenten lyder dermed på blot 0,33.
11 personer er døde med corona det seneste døgn, og indlægningstallet fortsætter med at falde. Således er der nu 337 indlagt i hele landet - heraf 68 på intensiv og 45 i respirator.
ddp