Ole Bollesen vil ikke lægge pres på statsminister Mette Frederiksen

Syddjurs borgmesteren er enig med de socialdemokratiske borgmesterkolleger, som afviser at presse regeringen til at slække på restriktionerne og genåbne i kommuner med lave smittetal

Artiklens øverste billede
Syddjurs borgmester Ole Bollesen afviger ikke en tomme i tilliden til statsminister Mette Frederiksen og de statslige myndigheder, når det gælder deres håndtering af corona-situationen. Til højre Socialdemokratiets lokale MF'er og gruppeformand, Leif Lahn Jensen. Arkivfoto

COVID-19 Selv om smittetallene fortsætter med at falde i Danmark, afviser Syddjurs borgmester Ole Bollesen (S) at deltage i det kor som flere borgerlige borgmestre, primært med partibog til Venstre, lige nu synger falset i - understøttet af den borgerlige side i Folketinget: "Vi er nødt til at genåbne Danmark i et hastigere tempo."

Ole Bollesen er enig med de af sine socialdemokratiske borgmesterkolleger, bl.a. Favrskovs Nils Borring, der ikke vil lægge pres på statsminister Mette Frederiksen for at få hende til at slippe håndbremsen.

"Ja, det er jeg. Vi kan pludseligt få ny smitteudbrud, og som lokal kommune har vi ingen mulighed for at vurdere risikoen," siger Syddjurs borgmesteren med tilføjelsen:

"Det er efter min bedste overbevisning nødvendigt at lytte til de statslige myndigheder."

"Når man fra de statslige myndigheder vurderer, at en genåbning er ok - også en regional genåbning - er jeg tryg ved dette."

God melding

Lørdagens opdatering fra Statens Seruminstitut lød på 274 coronasmittede personer fundet i 124.348 test. Det svarer til, at 0,22 procent af prøverne har været coronapositive - den laveste positivprocent siden august 2020. Her var antallet af tests dog slet ikke på samme niveau.

Antallet af indlagte med Covid-19 fortsætter med at falde. Nu er 308 indlagt, og det er det laveste siden 6. december 2020.

21 i Syddjurs

Smittetallet i Syddjurs er 21 de seneste syv dage blandt 4.483 testede. Det giver en positivprocent på 0,47. Positivprocenten skal helst stabilt ned under 0,20 for, at de statslige myndigheder er tilfredse.

Et krav man er tæt på at opfylde i Norddjurs, hvor der blot er registreret 8 smittede de seneste syv dage blandt 3.352 testede. Det giver en positivprocent på 0,24.

Positivprocenten fortæller noget om, hvor udbredt smitten er i samfundet. 

Viggo Andreasen, matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet, har til TV2 (22. december 2020), bidraget yderligere til at forstå, hvad positivprocenten kan bruges til at forklare:

"Har en kommune få syge i forhold til andre kommuner, og klager de over, at de er omfattet af nedlukningen, har de misforstået situationen. Det handler ikke om, hvor mange smittede de har, det handler om, hvor hurtigt antallet af smittede stiger."

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.